Nyhed

Se Zayns nye ’Like I Would’-video

Videoen er som taget ud af 1982's film 'Tron'

Zayn Malik har netop offentliggjort sin nye video til sangen ”Like I Would” fra soloalbummet ”Mind of Mine”. 

Den neon-sprængfyldte video er produceret af Director X, der kunne mistænkes for at have hentet stor inspiration i 1982’s science fiction-film "Tron".

Den canadiske musikvideo-instruktør har tidligere lavet videoer for folk som Kanye West, Rihanna, Drake og mange flere.


Zayn er tidligere medlem af popgruppen One Direction, men forlod i marts 2015 gruppen, der for øvrigt holder pause på ubestemt tid.

Tidligere i år (den 25. marts) udgav Zayn sit første soloalbum ”Mind of Mine”, hvorpå kæmpehittet ”Pillowtalk” også er at finde.

”Pillowtalk” indtog førstepladsen i både USA og England og overgik dermed alle sange, One Direction har udgivet i USA.


Tilsyneladende er stemningen blandt Zayn og hans forhenværende band ikke den bedste. Han fortæller i et interview til NME, at han ikke har talt med nogle af drengene, siden han forlod bandet, trods flere forgæves forsøg fra hans side.

Du kan læse det fulde interview her:The Full Zayn Malik NME Cover Interview

Se videoen her: 

ANNONCE