Du er ikke logget ind    Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Fredag d. 03-08-2007 kl. 09:44

Prince ind som nummer 5 på hitlisten

Figurines eneste anden nyhed i top 20, der igen toppes af Traveling Wilburys

Traditionen tro sker der ikke de store bevægelser på den danske albumhitliste i sommerperioden, hvor der ikke udkommer mange nye plader. Lidt er der dog sket. Prince går ind på en femteplads med sit meget omtalte nye album ”Planet Earth”. Eneste anden nyhed i top 20 – og for den sags skyld også top 40 – er Figurines, der går ind på en tyvendeplads med deres tredje album ”When The Deer Wore Blue”.

Vanen tro er det de heftigt tv-annoncerede plader, der topper listen. Over Prince finder vi fire album, der igen og igen har vist sig i reklameblokkene den sidste måned: På førstepladsen Traveling Wilburys’ ”Collection” efterfulgt af henholdsvis Bon Jovis ”Lost Highway”, Rihannas ”Good Girl Gone Bad” og Johnny Logans ”The Irish Connection”.

Der er dog også nogle re-entrys i top 40. Som nummer 33 finder vi KNA Connecteds ”Uno”, som nummer 36 koncertaktuelle Akons ”Konnected” og som nummer 40 Beoyncés ”B’Day”.

I denne tid kan man også se hyppige tv-reklamer for Beth Harts ”37 Days”, der udkom i mandags, så lur os, om ikke hun går højt ind på hitlisten i næste uge.

Singlehitlisten – både fysiske singler og downloads – toppes af Timbalands ”The Way I Are”, der – som det nok er en del bekendt – er blevet remixet af Nephew.

Se hele hitlisten her

Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.