Nyhed

Se Madonna og Stevie Wonder hylde Prince til Billboard Music Awards

To ikoner hyldede et tredje ved det stort anlagte show

I aftes blev det stort anlagte Billboard Music Awards afholdt i Las Vegas, og blandt showets højdepunkter var Madonna og Stevie Wonders hyldest til Prince. Se et sammendrag nedenfor.

Madonna kom til syne på en lilla trone, klædt i lilla og fortolkede først den nyligt afdøde superstjernes  "Nothing Compares 2 U" – oprindelig skrevet til gruppen The Family og bedst kendt med Sinéad O'Connor – inden Stevie Wonder, ligeledes klædt i lilla, kom ind på scenen og sammen med Madonna fremførte Princes nok mest ikoniske sang, "Purple Rain".

Prince døde pludseligt den 21. april, 57 år gammel. Dødsårsagen er endnu ikke kendt, men resultaterne af obduktionen ventes snart.


Madonna og Prince indspillede i øvrigt duetten "Love Song" til Madonnas "Like a Prayer"-album fra 1989.

The Weeknd var i øvrigt showets store vinder med hele otte priser, blandt andet Top Hot 100-artist.

Se Madonna og Stevie Wonders Prince-hyldest. 


ANNONCE