Nyhed

Obduktion afslører dødsårsag for eks-Megadeth-trommeslager Nick Menza

Den 51-årige musiker døde af et hjerteanfald

Under et show i Las Vegas lørdag den 21. maj led den tidligere trommeslager i det populære heavy metal-band Megadeth Nick Menza en pludselig død, da han kollapsede på scenen med sit band Ohm. Menza blev 51 år.

Spekulation vedrørende stoffer som den primære årsag begyndte hurtigt at cirkulere, men efterfølgende er det dog blevet slået fast, at han havde været stoffri i otte år. Obduktionen af Menza, der nu er blevet foretaget, identificerer den officielle årsag som værende et hjerteanfald, skriver TMZ.

Menza spillede i Megadeth fra 1989-1998, og forsanger Dave Mustaine har siden hans død offentliggjort planer om at holde en velgørenhedskoncert til hans minde.

ANNONCE