Nyhed

Troy Ave nægter sig skyldig i sagen om skyderierne under T.I.-show

Den amerikanske rapper er anklaget for flere forskellige forbrydelser inklusive mordet på sin egen bodyguard

Den amerikanske rapper Troy Ave mødte i går mandag den 30. maj op i retten i New York. Han blev i sidste uge anholdt og anklaget for skyderierne og mordforsøg under T.I. koncert i New York, men han nægtede sig skyldig.

Læs også: Rapper arresteret og sigtet for skyderier under T.I.-show i New York 

Ifølge New York Daily News udtaler anklageren Christine Keenan, at rapperen ”hensynsløst affyrede fem skud på det tætpakkede spillested, uden bekymring for konsekvenserne af det, og at han skød sig selv i benet”.


Ifølge Keenan er Troy Ave skyldig. ”På overvågningsvideoen ses sagsøgte komme ud af VIP-rummet, hvor ofrene blev skudt,” udtaler hun til New York Daily News. 

Men Aves forsvarer, Scott Leemon siger, at det ikke er tale om, at Troy Ave er skyldig, ”Hvad der i virkeligheden skete er, at Mr. Collins er det sande offer. Personen, der døde ved arrangementet, døde som en helt. Han var hans bodyguard. Han blev ikke skudt af Mr. Collins. Han var en livslang ven,” udtaler Leemon ifølge New York Daily News.

 


 

 

ANNONCE