Hele Danmarks singer-songwriter gav sit syn på verdenssituationen
Det er en charmerende og velreflekteret Mads Langer, der indtager Frederiksberg Biblioteks læsesal i det sidste aftenlys efter en hed sommerdag med omskifteligt vejr.
Mads Langer, der har en 10-årig musikkarriere bag sig, har sine rødder dybt plantet i den jyske hede. Tilbage i marts år udkom singer-songwriterens femte studiealbum, ’’Reckless Twin’’. Det er netop især denne udgivelse, fremtiden, at finde hjem og finde sig selv, politik, Amy Winehouse og utrolig meget andet, som aftenens Library Session kom til at omhandle.
Den første akustiske skæring, den udsolgte sal får lov at høre er ’’Lonely Street’’ fra Mads Langers nyeste album, og selvfølgelig beholder musikeren sin guitar på under interviewet med GAFFAs Henrik Tuxen. Aftenens første emne falder naturligt på netop albummet ”Reckless Twin”, og om dette fortæller Langer: ”Albummet handler om at komme overens med sin mørke side og blive et bedre menneske. Det handler også om at blive et offentligt ansigt, og det kan føles unaturligt. Jeg tænkte, at nu skulle jeg virke så perfekt som muligt, så folk kan få et godt indtryk af mig, præcis som en jobsamtale, men det bliver anstrengende på et tidspunkt altid at være glad og sød. På baggrund af dette var der hobet sig frustration op over et billede, der mest var mit eget og ikke andres. Albummet handler om at komme i balance – alle mennesker indeholder lys og mørke.”
På trods af at have befundet sig i branchen længe og have mange hitsingler bag sig erkender Mads Langer, at hans popularitet nu har nået et helt nyt niveau. Stjernestatus er ifølge ham ikke noget, som man nemt kan forberede sig på: ”Jeg glemmer hele tiden selv, at nogle ser på mig på den måde. Står jeg i Netto, så husker jeg pludselig, at der er nogle, der genkender mig. Jeg cyklede engang selv forbi forsangeren i Metallica og råbte ’’Hej!’’, da jeg følte, jeg kendte ham.”
For at lære at håndtere alt dette tog Mads Langer et år til Los Angeles, og her kunne han for alvor hive stikket ud og fokusere på at lave musik. Det var også i Los Angeles, at han fandt ud af, hvor han virkelig hører hjemme: ’’Jeg lever lidt som en sømand; Jeg tager ud og kommer hjem med inspiration fra hele verden. Jeg er taget af sted mange gange med tanken om, at jeg måske aldrig vender tilbage, men jeg har med tiden fundet ud af, at det er på Frederiksberg, jeg har hjemme.’’
Amy Winehouse og Sune Wagner
Aftenens næste live-nummer er ’’Amy’’, der er skrevet i samarbejde med Sune Wagner, som er bedst kendt fra Psyched Up Janis og The Raveonettes. Mads Langer mødte Sune Wagner i Los Angeles ved et rent og skært tilfælde, og de to musikere klikkede godt fra starten. ’’Det er noget mærkeligt noget, jeg tog til den anden side af jorden for at møde en, der er født i Sønderborg – jeg er selv født i Aabenraa.’’ Da både Langer og Wagner er store fans af Amy Winehouse, var det nærmest selvsagt, at de skulle skrive et nummer inspireret af den afdøde sangerinde, og om sangen kan Mads Langer fortælle: ’’Det handler om en, der er rigtig syg, og at prøve at sætte sig i personens sted. Det handler om at ønske, man kunne tage kuglen fra den i skudlinjen’’.
Dernæst fremfører Langer det mørke og melankolske nummer, der på samme tid unægteligt indeholder en dybfølt kærlighed, der ikke var til at overse. Mads Langer fortæller efterfølgende: ’’Jeg havde lyst til at ringe til Amy for at høre, om hun ville med til Skive og gå en tur, da hun havde det dårligt. Hun var en totaloplevelse som sanger, og der var en så stor kontrast mellem, når hun sang og ikke gjorde. I sangen var hun komplet til stede. Oftest bliver den største kunst til i den største smerte, og i smerten er en dør ind til nogle af de dybeste følelser. Når det gør ondt, får man brug for noget, der er større end en selv – det at være på kanten afstedkommer en magi i kunsten.’’
At få fat i roret på sit eget skib
Snakken bevæger sig dernæst ind på det ræs, som musikbranchen i bund og grund er. Mads Langer udtrykker tydeligt, at musik for ham er en spirituel oplevelse, der intet har med sociale medier eller pladeselskabernes mediesmaskine at gøre: ’’Det tager tid at finde sit ståsted i det og få fat på roret i sit eget skib. Jeg har taget mig plads – der er ingen kort vej til en lang karriere. Det kræver meget disciplin og høj arbejdsmoral, og samtidig en indre ild, som man ikke selv er herre over.’’
Det leder Henrik Tuxen over i det farlige spørgsmål: ’’Har du nogensinde tænkt, at du ikke gad?’’ og til det svarer Mads Langer prompte: ’’Jeg bliver ked af det, når jeg bliver sat i en situation, hvor jeg er utro mod mit fag. Da jeg skulle optræde i X Factor-finalen fik jeg at vide, at jeg skulle ind og spille et helt nummer af mit eget, og derefter bakke et par artister op. De planer blev ændret, og jeg fik intet at vide om det, og på det tidspunkt er det svært at trække sig. Det kan også være noget så simpelt som dårlig lyd, når man hverken kan høre sig selv eller mærke musikken. Den slags kan gøre mig virkelig vred og ked af det.’’
David Bowie og Champagne
Fra publikum lyder et tilråb om at få lov til at høre sangen ’’Bowie and Champagne’’, som Mads Langer forklarer oprindelsen til. Sangen handler om en barndomsveninde fra Skive, som boede lidt væk fra byen, og var Langers legekammerat fra 4-årsalderen og hele vejen op gennem folkeskolen. ’’Hun var en af de piger, der var en first-mover med mange ting. Hun røg cigaretter og drak alkohol før alle andre, og var også på musikfronten langt fremme i skoene. Til de første fester, hvor vi andre drak æblevin og hørte dårlig musik, fortrak hun at drikke champagne og høre David Bowie. Desværre begyndte hun at tage stoffer og røg på gaden og fik senere et barn tvangsfjernet. Jeg mødte hende i Skive for nogle år siden, og vi kom til at snakke om tiden i Skive og det at have antennerne ude i en så tidlig alder. Det inspirerede mig til at skrive denne sang til hende’’.
’’Bowie and Champagner’’ viser, at Mads Langer i den grad selv har antennerne ude. Han er en ægte historiefortæller, der skriver sange om og til de mennesker og den verden, han møder, hvilket han fortæller videre om. ’’Der er selvfølgelig noget på spil, når man skriver om andre mennesker, især hvis de har det svært. Og når man skriver sange, som jeg gør, så er det en mærkelig ting, det med at tro på, at ens poesi og det, man lægger sit hjerte i har en berettigelse i at blive sunget – det er et mærkeligt paradoks’’.
Musik og politik
Mads Langer begyndte for noget tid siden at blande sig i den offentlige debat. Det var i forbindelse med en artikel, der omhandlede, hvorvidt danske kunstnere blandede sig nok i den offentlige debat. Naser Khader var blandt andet meget kritisk over for kunstnernes politiske viden og indflydelse, hvilket Langer med egne ord blev fortørnet over: ’’Det er meget, meget farligt, når folkevalgte politikere tager patent på debatten og overtager den fra den almene dansker – om det så er folkeskolelæreren, musikeren eller lægen. Demokrati handler om at snakke sammen og findes fælles fodfæste, alle segmenter vægter, og kunstnere bør også have en stemme i debatten. Det ville være spændende, hvis flere kunstnere blev deltagende. Jeg følte mig meget talt ned til, og det kan jeg ikke lide. Hvem kan det? Kunstnere har oftest stor effekt og kan nå ud til mange mennesker med deres produkt og stemmer, og vejen er ikke altid så lang til at kunne sige noget om den verden, vi lever i. Det er en faglighed at observere og sætte ord på de store følelser i folk, og hvad der sker i verden.’’
Singer-songwriteren fastlår også, at det er vigtigt at sige noget, når man har noget på hjerte, men at man ikke skal blande sig for at blande sig. Henrik Tuxen spørger dernæst: ’’Hvordan ser du den tid, vi lever i?’’ og hertil kommer Mads Langer med rådet: ’’Vi er midt i en kæmpe globalisering, der er meget angstprovokerende, og mange kræfter forsøger at kæmpe imod. Jeg tror, vi kunne komme meget længere meget hurtigere, hvis vi går med udviklingen, for den kan alligevel ikke stoppes. VI skal ikke sætte hælene i, men samtidig heller ikke være uansvarlige omkring de nye muligheder. Vi skal læne os fremad, ikke tilbage.’’
Det danske sprogs DNA
Mads Langer har gennem de sidste par år udgivet enkelte sange på dansk, blandt andre ’’Mellem Linjerne’’, som publikum heller ikke snydes for denne aften på Frederiksberg Bibliotek. Selvom Mads Langer oftest skriver på engelsk, er det danske sprog begyndt at fylde mere og mere, men det er svært at udvikle sit eget sprog og tone på dansk: ’’Der er ofte, jeg skriver på dansk og rammer ved siden af det, jeg gerne vil sige. Man kan oftest godt forstå, hvad jeg gerne vil sige, men det er alligevel på en måde ikke lykkedes. ’’Mellem Linjerne’’ var mig. Den er et eksempel på, hvordan jeg gerne vil skrive på dansk og er et spadestik til en dansksproget plade. Den kommer, når den kommer.’’
At arbejde på dansk og forsøge at skrive på dansk, fortæller Mads Langer, har givet en forståelse for, at alle sprog har sit eget DNA: en klang auditivt, men også sin egen særskilte betydning og følelse. Det engelske sprog fik han forståelse for tidligt i barndommen, både gennem en engelsk legekammerat og gennem sin fars engelsksprogede pladesamling. Det danske sprog musisk stiftede han bekendtskab med, da han startede som kirkesanger i gymnasiet: ’’Mit job som kirkesanger gav mig et dybdegående indblik i salmeskatten. Det er fantastiske, men svære melodier, og det er særligt for Norden. Det er en del af musikforståelsen, og jeg tror, det er grunden til, at man altid kan høre, når der er skandinavisk blod i musik.’’
Men det danske sprog erkender Mads Langer kan også være en begrænsning, hvis man som musiker ønsker at komme ud over de danske grænser, og det nærer han også selv et klart ønske om. Han lægger ikke skjul på, at det er inspirerende at se musikere som MØ og Lukas Graham brage igennem, men fortæller også, at han er klar over, at man kan drømme nok så meget, det kræver desværre meget mere end det. Oftest er timing og held de vigtigste faktorer, mener han. Henrik Tuxen spørger, om sangeren selv har nogen masterplan: ’’Både ja og nej’’ svarer Mads Langer og uddyber, ’’Jeg var på ferie og mødte en australsk ejendomsmægler. Der var de her lanterner, hvor man kunne skrive et ønske ned og sende det af sted med dem. Han mente jeg skulle skrive ’’Nr. 1 på Billboard’’ på min lanterne. Det gjorde jeg, så det er vel min masterplan’’. Dog har Mads Langer fødderne solidt placeret på jorden og fortæller, at han de sidste 10 år har drømt om at komme ud og erobre verden, men er begyndt at indstille kompasset lidt anderledes. ’’Jeg er klar over, at chancen er større for, at det sker, hvis man ikke prøver for hårdt. Sådan har det oftest fungeret.’’
Aftenens GAFFA Library Session afsluttes med en længere liveseance bestående af ’’Fact-Fiction’’, der om noget opsummerer, hvem Mads Langer er, dernæst ’’Attention Please’’ og ’’The River has Run Wild’’, samt ’’3 A.M’’, der er et af de nyeste singleudspil fra pladen ’’Reckless Twin’’.
Det bliver mere end spændende at se, hvad fremtiden har i vente for Mads Langer, aftenens GAFFA Library Session tegnede i hvert fald et billede af en musiker med stor eftertænksomhed over, hvad verden omkring ham byder på af muligheder og begrænsninger, og lad os endelig håbe på, at Mads Langer for fremtiden vil blande sig mere i samfundsdebatten – det vil kun være forfriskende.
Uddrag af spørgsmål fra publikum
Hvor fik du modet til at bryde samfundsnormen om at have et fast job og indtægt?
’’På mange måder minder det, jeg gør om, hvis man er iværksætter eller har en god idé og skaber et firma, man tror rigtig meget på. I mange år kunne det slet ikke løbe rundt for mig. Heldigvis havde jeg en bankrådgiver i Salling Bank, der havde hørt mig synge, siden jeg var seks år, og han gjorde det muligt for mig. Jeg har altid været bevidst om, at der er mange niveauer af en musikkarriere, og det var ikke et must for mig at blive rockstjerne, jeg ville bare gerne spille musik. Så kunne jeg være blevet lærer på en skole og spille på caféer eller til bryllupper. Jeg har altid set det som et arbejde, og jeg har tjent mine penge på at synge siden gymnasietiden i kirken. Da jeg flyttede til København, tjente jeg på at spille i coverbands til bryllupper og rejste til Frankrig og Østrig, hvor jeg spillede sange om aften og stod på snowboard om dagen. Jeg ved ikke, om det er en samfundsnorm, jeg har brudt, der har jo været troubadourer altid.’’
Forestiller du dig at spille noget lignende Vega-koncerterne igen? (10 akustiske solokoncerter i Vega i København omkring årsskiftet 2013/2014)
’’Ja, det kunne man godt forestille sig. Det var en milepæl i min karriere, og jeg ser det som en grundsten i min karriere at kunne spille både akustisk og med band. Der er Bruce Springsteen et forbillede, han kan begge. Jeg kan godt fortælle, at der kommer en akustisk soloturné i forbindelse med ’’Reckless Twin’’ på et tidspunkt.’’
Bliver du inspireret til sange via melodien eller teksten?
’’Jeg har aldrig skrevet to sange på samme måde, så der er intet entydigt svar. Jeg improviserer meget, sidder og lader musikken flyde, og har udviklet en evne til at genkende, hvad der er godt og samle op det. Jeg har også lært at skrive hele tekster først og så melodi til efter, og nogle gange parallelt på samme tid. Det er aldrig ens, og det er derfor jeg elsker at stå op og gøre det, jeg gør, intet er det samme. Så havde jeg en periode, hvor jeg spillede meget i en bestemt toneart, en anden periode med samme interval mellem akkorderne og nogle, hvor man kan høre, det gik skidt eller godt i et parforhold. Jeg har altid radaren ude og bruger min telefon meget til at indspille små melodier eller skrive tekstidéer ned, og så udspringer det derfra.’’
Hvad er din strategi for sociale medier?
’’Jeg har haft den strategi, at sociale medier handler om at være i øjenhøjde med publikum. Jeg bruger det til at holde jordforbindelsen og på den måde gøre distancen til modtageren mindre, for helt i starten, før sociale medier kom til, brugte man jo et år på at indspille og udgive, og havde ingen anden interaktion med publikum ud over ens koncerter. Det er en måde at vise mine fans jeg er taknemmelig for, at de er der. Det er en udfordring at have et sundt forhold til de her medier. Smartphones skaber en afhængighed, jeg arbejder på at lægge fra mig, således at jeg er til stede der, hvor jeg er, og sociale medier er et sted, jeg går ind og ud fra igen bagefter. Jeg vil gerne vise hvem jeg er og altid har været gennem de sociale medier.’’
Hvad var du blevet, hvis du ikke var blevet musiker?
’’Jeg er vokset op i et lærerhjem, og mine forældre har haft det pissefedt med at være skolelærere og have tid til deres børn og det at skabe en god familie. Det er et fedt og vigtigt arbejde, men det kunne også være blevet noget politisk. Jeg var meget politisk og den slags, da jeg var yngre, så måske jeg var blevet statsminister. Jeg lever jo af at have storhedsvanvid, så hvorfor ikke?’’
