Seks højdepunkter på Heartland Festival

Seks højdepunkter på Heartland Festival

Se masser af billeder fra festivalen ved at klikke på "galleri" ovenfor 

Der skete nye ting og sager denne weekend på Fyn, der nu er blevet en festival rigere. Heartland Festival er ikke bare en musikfestival. Det er heller ikke kun musikken, som festivalen har valgt at bryste sig af, men også eksempelvis besøget fra den serbiske performancekunstner og provokatør Marina Abramovic, der fik Heartlænderne til at tilslutte sig det røde Talk-telt i hobetal. Selvom musikken udgjorde størstedelen af festivalprogrammet, var det ikke nødvendigvis det aspekt af festivalen, der blev gjort mest brug af, i hvert fald med tanke på musikkens omsluttende effekt, der ofte måtte lide nederlag til publikums hyggesnak.

Men solen skinnede på Heartland, roséflaskerne flød over, og tataren og vildsvineburgeren blev fortæret af den danske kulturelite. Der var en overordnet tilfredshed hos det kulturinteresserede publikum, og cremen af dansk kultur – heriblandt kronprinsparret – var alle mødt op for at se giraffen, så Heartland Festival må siges at være en succes. Her er seks højdepunkter på festivalen.

Editors

Britiske Editors var sat til at lukke festivalens Lowland-scene med deres semielektroniske postpunk, der sendte associationerne af sted mod mestrene i Joy Division, The Cure og New Order. Men de var ikke bare en fattigmandsudgave af disse bands, da de beviste en musikalsk variation af rumlende jungletrommer, en skarp baryton-vokal og en monoton bas leveret af Russell Leetch. Festivalens afslutning blev fornemt overleveret til danske WhoMadeWho, hvor Editors samtidig udgjorde festivalens måske hårdeste booking iscenesat af frontmand Tom Smiths mørke vaklen rundt i det tunge lydlandskab.

Brian Eno og Bjarke Ingels

Festivalens Talks oplevede stor tilslutning under Heartland Festival, og der var godt fyldt op i det røde telt, hvor samtaleemnerne bevægede sig fra ondskaben til det gode, og metasamtaler om samtalen selv. Der var et stærkt filosofisk islæt i de forskellige samtaleemner, hvilket naturligvis var tilfældet, da den britiske lydkunstner og producer Brian Eno blev sat i samtale med den danske superarkitekt Bjarke Ingels. Moderator Kristian Leth, blandt andet kendt fra The Williams Blakes, var tydeligt påvirket af sit møde med Mester Eno, der indledte samtalen om Instruments of Change. Det lyttende publikum havde at gøre med to vidt forskellige kunstnere, der stadig arbejdede ud fra vise lighedsbegreber, netop det at skabe.

Ifølge Brian Eno består det kreative univers af to poler – det videnskabelige og kunsten, der overordnet set kan forstås som to modpoler. Videnskaben består essentielt af arbejde med det i forvejen etablerede, hvorimod kunsten består af at skabe en alternativ virkelighed og nye verdener. Netop denne alternative virkelighed må siges at udgøre en stor del af Brian Enos kreative udfoldelser, særligt med henblik på udstillingen The Ship, der havde omsluttet Riddersalen på Egeskov Slot til et ambient drømmeunivers.

Hvor Brian Eno og Bjarke Ingels dog kunne opnå enighed, var i deres opfattelse af kreativiteten som en kollektiv proces. Mennesket har igennem sin eksistentielle udvikling gennemgået en fysisk tilbagegang, hvilket er forårsaget af den stigende kollektivisme hos den menneskelige intelligens. Vi er alle påvirket af hinanden, og kreativiteten får derefter lov til at blomstre i kraft af denne kollektive proces, hvilket blev eksemplificeret gennem Brian Enos oplevelse af det amerikanske slowcore-band Low. Hans påstand gik på, at Low som individuelle musikere måske ikke hører til de mest talentfulde, men når de mødes opstår forløsningen, og noget alternativt og smukt skabes.

Evolution fungerede som et tydeligt emne i den sidste samtale på Heartland Festival, og de til tider filosofiske referencer var med til at trække samtalen op på et niveau, hvor kultureliten nok følte sig bedst hjemme. Samtalens humoristiske islæt, der blandt andet kom til udtryk i Bjarke Ingels’ Disney-referencer og Brian Enos britiske lune bidrog dog en afslappethed over de store samtaleemner, og med en reference til Spiderman rundede Bjarke Ingels afslutningsvis samtalen af med: ”with great power comes great responsibility”. Og med en sådan afslutning var der stof til eftertanke, hvad end man er verdensleder eller lønmodtager.

The Flaming Lips

Årets hovednavn på Heartland Festival var for mange det amerikanske eksperimenterende indie-band, Flaming Lips. Der var skruet helt op for rekvisitterne, hvor hvert eneste nummer i sættet havde sit eget ballondyr, regnbue og psykedelisk stroboskoplys. Heartland-folket var med andre ord vidne til en fuld sanselig oplevelse, der omsluttede festivalens flotte og eventyrlige rammer, og forsanger Wayne Coyne var tydeligt imponeret over Heartland-universet. Den hedengangne stjernemand David Bowie modtog sågar en hyldest under aftenens koncert under et flot coverversion af ”Space Oddity”, hvor Wayne Coyne var ude blandt publikum i sin altid medbragte kæmpebold. GAFFAs anmelder kvitterede med fire stjerner og skrev blandt andet: ”Den spinkle måne stod majestætisk lurende fra den stjerneklare sommerhimmel, og det var som om, vi denne aften kom en smule tættere på de højere magter, som Wayne Coyne undervejs i koncerten tilsyneladende forsøgte at få kontakt til”. Og med det univers, som Heartland Festival havde bygget i Egeskovsdalen, var Flaming Lips en velvalgt tilføjelse til programmet, der samtidig appellerede til festivalens mere musikinteresserede publikum.

Low

Der var lagt vægt på det eksperimenterende og atmosfæriske i musikken, da det amerikanske slowcore-band Low lørdag eftermiddag slukkede for lyset og nedbrød de smukke symfonier i et støjmekka af guitarfuzz. Guitarist Alan Sparhawk og trommeslager Mimi Parkers smukke vokalharmonier fungerede,som en æstetisk strømlining i den mørke musik, og hvor de forskellige optrædener på Heartland ofte havde været præget af hyggesnakken blandt det rosédrikkende publikum, fik Low publikum til at holde kæft og overgive sig til støjens overrumplende univers.

Mercury Rev

Rockmusikken er et mangehovedet fabeldyr med gevir og tentakler, skrev GAFFAs anmelder Jens Dræby, der tydeligvis blev blæst bagover under amerikanske Mercury Revs optræden i bunden af Egeskovdalen. Det var et brøl af kontrolleret kaotisk vildskab, der faldt i god jord blandt publikum. GAFFAs anmelder kastede fem stjerner efter bandets optræden og skrev blandt andet: ”Det var hård psykedelisk prog-rock, der svingede fra side til side ubesværet mellem tempo og struktur, men altid så larmende, at jeg nok ikke var den eneste med en korsyngende tinnitus. Mercury Rev var som et kontrolleret Mars Volta”.

Maden

Foruden fokus på samtaler, kunsten og musikken var der under Heartland Festival lagt vægt på maden. De fine fynske restauranter havde var trådt op i hobetal for at byde festivalgæsterne på en hipsterdürüm med kål, chilimayo og pulled pork, eller en tatarburger med udsigt til yoga for værdighed. De kulinariske oplevelser var i top, hvilket ikke altid er tilfældet på nystartede festivaler. Man kunne lade smagsløgene drible forbi en Michelin-oplevelse fra Faldsted Kro, hvor de fynske råvarer var sat i forhold til fine dråber, eller guffe nonkonformt vildsvin i sig fra Burger Anarchy. Var man derimod en kræsenpind, var der langt til den tørre hotdog.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA