Nyhed

Baby in Vain besøgte GAFFAs stand på Tinderbox – Turboweekend og The Minds of 99 er på vej

Turboweekend spiller desuden live i standen klokken 16.40

Tinderbox er i gang med sidste dag, og ligesom sidste år har GAFFA en stand på festivalpladsen. I år ligger vi lige midt imellem de to hovedscener over for DR og TV2 i en campingvogn, og her kan du blandt andet opleve live-interviews med nogle af de optrædende – og nogle af dem giver også et live-nummer.

Tidligt fredag aften havde vi besøg af Baby in Vain kort efter deres koncert på Rød Scene. Det blev blandt andet til en snak om gruppens mange koncerter i udlandet, hvor de blandt andet har varmet op for The Kills. Det har været fedt, men nu er det begrænset, hvor meget mere de kan lære af korte opvarmningstjanser på 30 minutter, og nu er gruppen klar til at turnere som hovednavn, fortalte de – og de skal da også på en lang Danmarksturné til efteråret.

Der er endnu to live-interviews tilbage i GAFFAs campingvogn på Tinderbox:


Turboweekend lørdag 16.40 – og de giver også et livenummer eller to

The Minds of 99 lørdag 17.30

Som et lille scoop havde vi i øvrigt fået Band of Horses til at give et akustisk nummer i GAFFAs campingvogn torsdag klokken 16.30. Gruppen spillede deres aktuelle single "Casual Parties" – se en optagelse hos TV2 Fyn.


Du kan også opleve live-interviews i GAFFAs stand på Roskilde – mere info følger – ligesom du kunne sidste år på Roskilde. Se et eksempel fra sidste års GAFFA-interview med Mew på Roskilde:

 


ANNONCE