Nyhed

Kanye West chokerer med ny musikvideo

Musikvideoen til 'Famous' har premiere på Tidal i dag, og den har en ret nøgen æstetik

Kanye West har vakt ny furore med sin seneste musikvideo, "Famous", som bliver tilgængelig på Tidal i dag. Det skriver NME.

I musikvideoen ser man, hvad der forekommer at være adskillige berømtheder - såsom Taylor Swift, Amber Rose, Rihanna, Chris Brown, Caitlyn Jenner, Bill Cosby, Donald Trump, George W. Buch, Anna Wintour, Ray J, Kim Kardashian West og Kanye selv - alle nøgne, som dagen de blev født.

Selvom berømthederne ser meget realistiske ud og har fået mange til at spekulere i, hvem der har stillet frivilligt op til musikvideoen, kan Consequence of Sound fortælle, at det faktisk er voksfigurer. Æstetikken er inspireret af Vincent Desiderios maleri "Sleep".

Det lykkes dog således West at knytte en kritisk kommentar til vores forhold til berømtheder og optagethed af nøgenhed. Chokværdien til trods har West måske en pointe?

West løftede sløret for videoen foran 17.000 publikummer i Los Angeles' Forum i fredags, og siden er reaktionerne væltet ind. Chris Brown har været på Instagram, hvor han anderkender, at Kanye West er genial, men også temmelig tosset.


ANNONCE