Nyhed

50 Cent arresteret

Rapperen bandede på scenen på øen St. Kitts, og det må man ikke

Rapperen 50 Cent blev arresteret, da han i lørdags optrådte til St. Kitts Music Festival på den caribiske ø St. Kitts, skriver Rolling Stone og TMZ. Han bandede nemlig fra scenen, og det er ulovligt på øen.

Banderiet skete under 2003-hittet "P.I.M.P.", der blandt andet indeholder ordet "Motherfuckin'".

En talsmand for rapperen fortæller til Rolling Stone: "Jackson (Curtis Jackson, 50 Cents rigtige navn, red.) var bare hyret til at være vært for showet, men da han kom, blev han bedt om at optræde, han indvilligede og brugte arrangørernes lokale dj. Desværre havde de ikke den censurerede version af hans sange, så der blev brugt banderier ved hans optræden. Showet var en stor succes, og han skal nok sørge for, ved kommende rejser til St. Kitts, at han lader "moterhf***erne blive i USA."


Ifølge Rolling Stone rappede 50 Cent live til en indspillet version af sangen, hvor der også var vokal på, og der blev bandet både live og playback.

50 Cent kommer for retten i dag mandag, og det ventes, at 50 Cent bliver løsladt, når han har betalt en mindre bøde. I 2003 blev rapperen DMX anholdt af samme årsag, og han fik en bøde på 376 dollar.

Hør "P.I.M.P" helt ucensureret nedenfor:

 


 


 

 

ANNONCE