Video: Se filmen om Edward Snowden og The Yes Men på Roskilde Festival

Video: Se filmen om Edward Snowden og The Yes Men på Roskilde Festival

I år proklamerede Roskilde Festival med store skilte, at festivalen forbeholdt sig retten til at indsamle, bevare og videregive gæsternes telefondata. Det vakte vrede, undren og fortvivlelse blandt gæsterne. 

Til manges store lettelse skulle skiltene vise sig at være aldeles usande og blot et forsøg på at gøre folk opmærksomme på digital overvågning, som var dette års tema på festivalen. Skiltene var en del af et nøje planlagt kunstprojekt med whistlebloweren Edward Snowden og den satiriske aktivistgruppe The Yes Men i spidsen og Roskilde Festival som samarbejdspartnere. 

Projektet havde til formål at øge kendskabet til konsekvenserne ved digital overvågning. Det hele kulminerede, da The Yes Men interviewede Edward Snowden direkte via en satellitforbindelse fra hans eksil i Moskva. Interviewet blev overværet af cirka 4000 festivalgæster. 

Hele affæren blev optaget og er nu klar som en 12 minutter lang film og kan ses gratis herunder. 
Hele filmen er produceret af The Yes Men.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA