Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Nyhed / Onsdag d. 29-08-2007 kl. 14:35

Dave Navarro instruerer pornofilm

Guitaristen får sin instruktørdebut med filmen "Broken"

Af John Fogde

Dave Navarro er nok fortsat bedst kendt som guitarist i bands som Red Hot Chili Peppers og Jane's Addiction, men han har også gjort sig som reality-tv-stjerne, forfatter, skuespiller og klummeskribent.

Nu vil Navarro tilføje titlen filminstruktør til sit cv, og hans debut bliver med filmen "Broken".

Filmen produceres af selskabet Teravision, der ejes af parret Tera Patrick og Evan Seinfeld. Førstnævnt er primært kendt for sine roller i pornofilm, og sidstnævnte var sanger i Biohazard, men har også medvirket i tv-serien "Oz" og har optrådt sammen med konen Tera i en række film.

Om sin nye karriere fortæller Navarro, at han længe har været venner med Tera og Evan, og da han altid har haft en interesse for film, virkede det helt naturligt, da han blev kontaktet om at instruere en film for dem.

"Jeg har savnet en fornemmelse af fare og kant i musikbranchen i mange år, og at arbejde på dette projekt mindede mig meget om de gamle dage, da vi var en flok unger i Hollywood, der spillede på klubber, fik beskidte hænder og chokerede folk undervejs".

Ifølge Gigwise spilles hovedrollen i filmen af Sasha Grey, der tidligere har medvirket i filmene "In Through The Backdoor", "Gang Bang My Face" og "‘Cum Fart Cocktails #5".

Mere om Dave Navarro

Dave Navarro smider kludene
09-03-2010 (nyhed)
Moby i allstar-rockband
17-06-2002 (nyhed)
Dave Navarro: Trust No One
21-09-2001 (anmeldelse)
Tip en ven
Endnu ingen kommentarer. Tilføj din nedenfor

Log ind for at kommentere.

Har du endnu ikke en brugerprofil på GAFFA.dk? Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.