LiveCamp dag 3 – vækstlagsfestivalen på Smukfest slutter med KarriereKanon-finalisterne

LiveCamp dag 3 – vækstlagsfestivalen på Smukfest slutter med KarriereKanon-finalisterne

Tirsdag på Live Camp scenen, og vi er nået til finalen i Karrierekanonen. I dag er det kun syv koncerter, så det er en stille dag i forhold til gårsdagens 10.

Karrierekanonen er radioens bud på morgendagens stjerner, og hvis man skal tro på feltet i går, så bliver det piger, vi kommer til at møde i æteren. For undertegnede var det helt klart pigerne, der præsterede og viste potentiale. Lige fra rocktøserne i F.M.K., der sparkede dagen i gang med et sammenbidt bud på en rocktrio anno 2016. Der er rigeligt med fuck you attitude og en overbevisende tilstedeværelse. Jeg synes lidt, at de savner det gode hook, men de er seje at se på. Måske passer den slackede ikke-performance bedre til en mørk klub end solskin og udendørs, men de er iskolde og sikre på deres shit. ”Vi glæder os bare til at vinde det her”.

Lidt af den sikkerhed kunne man godt savne hos Vi Leger Musik, der spillede bagefter. Der er noget lidt sødt over deres meget opnåelige efterskolecharme, men det virker enormt middelmådigt på mig. Absolut ingen karisma og en høflig overflødighed. De var heller ikke helt overbeviste selv bagefter, ”Jeg havde en lidt mærkelig følelse igennem hele koncerten. Selvfølgelig er vi kommet for at vinde, ellers var vi jo blevet hjemme, men lige nu ved jeg ikke rigtigt.”

K-Phax havde før koncerten lovet mig, at det ville blive ”Interessant! Jeg tager jer på en rejse fra Santa Monica til Atlanta”. Og vi fik da også forskellige sider af den nye hiphop og trap, men det virkede mere som en søgen end en rejse. Han er helt ung og tydeligvis nervøs. I løbet af sættet fik han sat tempoet op og løsnede også selv op, så det endte med en sjov fest foran. Han er meget likeable og sød, og man ønsker ham alt det bedste. Men der er lidt tid endnu, før det helt lander for ham, tror jeg.
 
Det samme oplevede jeg også med Dør Nr. 13. Det er et virkelig godt band, men jeg ikke helt gennemskue, hvad de vil. Jeg tror ikke, at deres sange har fundet den helt færdige form endnu. Men et band med potentiale, for der er rigtig meget godt i det, der skal bare ryddes lidt op. De har noget Nephew over sig både i tekster og visuelt, men det behøver ikke være en dårlig ting i Danmark.
 
Nikoline var nok den, der tog røven mest på mig. Sjovt at Amager har fået sin egen Peaches, men hun kan gøre det. Dagens bedste performer og langt ude over scenekanten. Ret forskellige numre, men bangin’ og sjovt det hele. Måske et lige lovligt skødesløst forhold til sit backtrack, men hendes attitude og energi redder det hele hjem. Det er godt nok meget fest, der er mast ind i den lille krop.

Hvor F.M.K. nærmest er anti-sex, og Nikoline udelukkende er sex, var dagens tredje pige, Lærke Emilie, nærmest midt imellem. Clubbing med noget på hjerte, solid bund og skrøbelig sødme, og så kan hun skrive hits. Det var ret sjovt, at hun ikke selv kunne sætte stikket i sin mikrofon, da det røg ud, men skulle have en tekniker op til det. Selvfølgelig er man presset, og pludselig er der 100 kabler, men hun lod sig ikke slå ud og dansede bare i stedet. Til gengæld blev det tydeligt, at hun ikke havde backtrack, og det var dejligt. Hun var i strålende humør og havde en helt igennem god oplevelse med koncerten. ”Da jeg skal lave lydprøve, er det første jeg ser en fyr, der hiver bukserne ned og laver helikopteren. Så ved man, at det bliver en god aften”.

Sidste band er hiphopgruppen Hovedløs. Farlig og mørk hiphop, der havde en helt anden plan end den fjollefest, publikum nok havde håbet på. Med store sorte flag på scenen og ubehagelig stemning fremstår de meget som en gruppe og ikke bare en hovedrapper og nogle hjælpere. De var seje og et godt bud på en ny dansksproget hiphop.

I år var feltet lidt mere forskelligartet end tidligere. Til gengæld virkede band’sene generelt mere professionelle og producerede. Ikke nødvendigvis bedre, men der var flere, der virkede flyveklare.
 
Karrierekanonen har kørt i mange år efterhånden, og jeg har aldrig gættet på vinderne. Jeg kan ikke gennemskue, hvad de går efter og synes, at de alt for ofte vælger nogle, der nærmest kun har én sang. Årets vindere er ikke afsløret i skrivende stund, men hvis det skal vurderes på gårsdagens koncerter, er jeg ikke i tvivl om, at jeg ville sætte Nikoline og F.M.K. som de sikre. Og så med Lærke Emilie eller Hovedløs som det tredje navn.

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA