Nyhed

Hør ny sang fra Crystal Castles

Den canadiske electro-duo giver endnu en forsmag på deres kommende album

Canadiske Crystal Castles er på vej med deres album "Amnesty (I)", der bliver udgivet den 19. august. Det følger de naturligvis op på med en turné, der også tager dem forbi Danmark. Du kan opleve synth-duoen i København i Store Vega den 24. oktober og VoxHall i Aarhus den 29. oktober.

Udgivelsesdatoen for albummet nærmer sig, og nu giver duoen fans endnu en forsmag på, hvad de kan forvente, da de på Instagram ig år postede en kort video, hvor de fremfører sangen "Enth" i et studie.

Crystal Castles debuterede i 2008 med deres selvbetitlede album, der af mange medier blev udnævnt som en af årets stærkeste debuter. Siden fulgte den ligeså roste "II" (2010) – der talte "Not in Love" med The Cures Robert Smith som gæst – og "III" (2012).

Dengang bestod duoen af produceren Ethan Kath og sangerinden Alice Glass, men i slutningen af 2014 valgte Glass at forlade projektet. Kath fandt dog hurtigt en erstatning i form af Edith Frances, der sidste år debuterede på singlen "Frail", og som allerede er blevet rost af anmeldere for sine liveoptrædener med gruppen.

Da Crystal Castles sidst besøgte Danmark i 2013, forkælede de publikum med en koncert, der havde et imponerende lysshow og et højt energiniveau. GAFFAs anmelder Ras Bolding gav koncerten hele seks stjerner. Du kan læse hele anmeldelsen her.

Når Crystal Castles besøger Danmark i efteråret, bliver det altså også med Edith Frances som den kvindelige del af duoen, og det bliver med nyt materiale. Publikum kan kort sagt glæde sig til ny musik og ny sangerinde, når canadierne til oktober kommer til Danmark.

Billetter kan købes nu via GAFFA Live.

Se videoen med "Enth" her:


 

Enth from the album Amnesty (I). August 19th

A video posted by Crystal Castles (@officialcrystalcastles) on


ANNONCE