Nyhed

Benal offentliggør special guest og support

Mendoza, Emil Kruse og DJ Emil Lange er klar til at feste med Benal og resten af Vega

Den danske hiphop-duo er klar med special guests til koncerten i Vega torsdag den 13. oktober. Benal får fornemt besøg af den danske sagerinde Mendoza, der tidligere på året udgav EP’en “Continuous Metamorphosis”, hvor den elektroniske urban-lyd er drivkraften. Dette er i umiddelbar kontrast til Benals skarpe raptoner, men de to kunstnere har mere tilfældes end som så, for Benal har brugt Mendoza-samples i samtlige sange, og man kan derfor mene, at det er naturligt, at Mendoza dukker op som special guest. 

Benal præsenterer Emil Kruse som support til koncerten i Vega. Kruse er en 22-årig rapper og producer, der på kort tid har sat sit præg på det danske hiphop-miljø. 

Foruden Mendoza og Emil Kruse får Benal også support af DJ Emil Lange. 


Benal udgav deres debutalbum “Nu” den 29. januar i år, hvor GAFFAs anmelder Peter Aagaard smed fem stjerner efter albummet og skrev:

“Det er sjældent i dansk rap at opleve et debutalbum, der er så fuldvoksen som Nu. Godt nok har det været undervejs i tre år og forvarslet gennem tre ep'er, men alligevel er det ærefrygtindgydende at blive ramt af et første skud af denne kaliber”.

 


“Benal intens mikro tour” er klar med følgende tourplan: 

19. august: Næverland, Næstved

20. august: Stay True Festival, København


26. august: Metropol Festival, Aalborg

10. september: Karrusel, Odense

17. september: Von Hatten, Randers


29. september: Voxhall, Aarhus

30. september: Walthers Musikcafe, Skanderborg

01. oktober: MetroMusik, Ringsted


07. oktober: Bygningen, Vejle

08. oktober: Kedelhuset, Silkeborg

13. oktober: Store Vega, København


15. oktober: Klauzda, Herlev

For yderligere support-akts og special guests, se Benals Facebookside her

Billetter kan købes via de enkelte spillesteders hjemmeside


 

Du kan læse, eller genlæse, GAFFAs anmeldelse af debutalbummet “Nu” her

Du kan også varme op ved at høre sangen "Hånd I Hånd" i klippet herunder

ANNONCE