Nyhed

Red Bull er igen klar til at hjælpe talentfulde musikere

Onsdag den 28. september kan Red Bull og kurator Asger Juel Jensen åbne dørene til den anden udgave af Red Bull Sound Select

Endnu engang præsenterer Red Bull musikplatformen Red Bull Sound Select, der har til formål at hjælpe unge talentfulde musikere til at bryde igennem. Eventet finder sted onsdag den 28. september i Pumpehuset i København.

Asger Juel Jensen, der er kurator for showet, har indtil videre præsenteret Rasmus Littauer, der er aktuel med soloprojektet School of X. Den tidligere livetrommeslager for Mø og Major Lazer, har altid været en del af forskellige grupperinger, men er nu gået solo i et projekt, hvor han selv spiller alle instrumenter. 

Headlineren til koncerten i Pumpehuset afsløres inden længe. Du kan følge med i offentliggørelsen og læse om showet på Facebooksiden her.


Forud for hvert arrangement udpeges en kurator, som vælger de kunstnere der skal optræde til eventet. Til arrangementet den 17. august var kuratoren Le Gammeltoft, der valgte kunstnerne Silvester og LISS. Denne gang er det som nævnt den danske designer Asger Juel Jensen, der skal agere kurator for showet. Asger Juel Jensen er valgt på baggrund af sin rolle på den danske musikscene, hvilken han har opbygget ved at benytte alt fra hardcore-musik under modeopvisninger til punk, techno og rock på catwalken.

Artister der bliver udvalgt til Red Bull Sounds Select, kan se frem til at blive hjulpet på vej gennem koncerter, kampagner, videoproduktioner, studietid samt andet. Platformen har allerede hjulpet artister som Chance The Rapper og Gallant med at komme frem i USA, Canada og New Zealand.

 


Billetter til arrangementet købes på redbullsoundselect.com eller i døren, hvor prisen vil være højere.

 

I mellemtiden kan du nyde School of X’s dream-pop nummer “Las Vegas” herunder

ANNONCE