Talentfuld sangerinde skal på Danmarksturné med Vargas
Alex Vargas tager på efterårsturné rundt i hele landet. Turnéen finder godt nok kun sted i oktober, men der besøger den dansk-chilenske sanger også hele 17 forskellige danske byer – og Flensborg.
Vargas har ikke tidligere annonceret, hvem han tager med sig som support på turnéen. Sangeren har netop offentllggjort, at han tager den dansk-walisiske sangerinde Drew med som support.
Drew besidder en sjælfuld vokal og indskriver sig som et af de nyeste skud på den skandinaviske popscene. Sangerinden og sangskriveren har udviklet et personligt udtryk, der kombinerer r&b og elektroniske rytmer. Debutsinglen "Runner" er en forløber til en ep, der udkommer i efteråret.
Drew varmede desuden op til Alex Vargas' to udsolgte koncerter i Store Vega i foråret, og hun er nu klar til at supporte ham på den omfattende Danmarksturné i oktober.
Den populære sanger har leveret storslåede og anmelderoste koncerter i foråret, og det er måske derfor, at over 10.000 allerede har sikret sig billet til efterårsturnéen. I sommerens løb spillede han blandt andet på den aarhusianske festival NorthSide. En koncert som GAFFAs anmelder Niki Mogensen gav fem stjerner.
Du kan læse anmeldelsen fra NorthSide her
Tourplanen for Alex Vargas' efterårsturné ser således ud:
Mandag den 3.. oktober: Flensborg, Kühlhaus - FÅ BILLETTER
Tirisdag den 4. oktober: Vejle, Bygningen
Onsdag den 5. oktober: Odense, Posten - UDSOLGT
Torsdag den 6. oktober: Viborg, Paletten
Fredag den 7. oktober: Sønderborg, Sønderborghus
Lørdag den 8. oktober: Roskilde, Gimle - UDSOLGT
Tirsdag den 11. oktober: København, DR Koncertsalen - FÅ BILLETTER
Onsdag den 12. oktober: Aarhus, Train - UDSOLGT
Torsdag den 13. oktober: Aalborg, Skråen - FÅ BILLETTER
Fredag den 14. oktober: Herning, Fermaten - FÅ BILLETTER
Lørdag den 15. oktober: Horsens, Horsens Ny Teater - FÅ BILLETTER
Søndag den 16. oktober: København, DR Koncertsalen - UDSOLGT
Tiirdag den 18. oktober: Greve, Portalen
Onsdag den 19. oktober: Helsingør, Toldkammeret
Torsdag den 20. oktober: Esbjerg, Tobakken
Fredag den 21. oktober: Kolding, Godset - FÅ BILLETTER
Lørdag den 22. oktober: Næstved, Vershuset
Søndag den 23. oktober: Holbæk, Elværket
Billetter kan købes via de enkelte spillesteders hjemmesider
Herunder kan du høre support-sangerinden Drews første singleudspil "Runner"