Farvel til H.U.G og goddag til Haagensen. Det var beskeden ved den formidable sidste koncert på Store Vega i går aftes
Det er slut med Lars H.U.G.!
Sangeren trækker stikket for sit alter-ego, som startede med kælenavnet Hug, og siden via retsligt mellemspil blev det noget absurde H.U.G.. Ved koncerten på Store Vega i går aftes annoncerede den altså nuværende Lars Haagensen, at "koncerten er afslutningen på et to-årigt forløb efter udgivelsen af albummet 10 Sekunders Stilhed" og at han nu ville til at bruge sit borgerlige navn. Samt skrive sine memoirer med arbejdstitlen "Mit liv med Lars H.U.G.".
Det skal nok blive spændende. Og som det fremgår af den 5-stjernede anmeldelse af koncerten, så forlod Lars H.U.G. bygningen med manér!