Nyhed

Se fan forsøge at kravle op på Kanye Wests flyvende scene

En ivrig fan forsøgte at kravle op på Wests flyvende scene i Atlanta, uden held.

Sidst i august indledte Kanye West sin Saint Pablo-tour, hvor han overraskede publikum med en flyvende scene. Til gårsdagens koncert i Atlanta forsøgte en fan at kravle op på selvsamme scene, mens Kanye West opførte sit nummer "Power".

I det fan-filmede klip kan man se en mand hænge fra scenen, inden han falder ned i folkemængden.

Kanye West afslørede for nylig, at konceptet med den flyvende scene tog otte måneder at planlægge og involverede "at rejse rundt i verden og mødes med de bedste scene-designere", skriver NME.


Han tilføjer endvidere, at formålet var at tage koncertoplevelsen til et nyt niveau, og at fokus ikke kun skulle være på kunstneren, men også publikum:

"Jeg ville have, at folk skulle blive bidt af det og have det sjovt, og at det ikke kun skulle dreje sig om at se på kunstneren, men at folk også skulle se på deres venner og synge med på sangene og være i stand til at se sig selv", forklarer West.

Som inspiration til konceptet vendte han sig yderligere mod kunstnere som Bono, The Rolling Stones, Michael Jackson, Daft Punk, Radiohead, Trent Reznor og filminstruktøren Ridley Scott.


"Jeg kan strække mine hænder ud, ligesom jeg synger i min sang. Jeg kan strække mine hænder ud i arenaen og give publikum noget, de ikke har set før", forklarer West.

Se klippet nedenunder:

ANNONCE