Wiz Khalifa udgiver nyt nummer, inspireret af "Stranger Things"

Wiz Khalifa udgiver nyt nummer, inspireret af "Stranger Things"

Wiz Khalifa er nu aktuel med nyt track i form af nummeret ”Stranger Things”, som kan streames via SoundCloud.

I sommer kunne Wiz Khalifa opleves live, da han sammen med Snoop Dogg turnerede rundt i USA i forbindelse med de to rapperes High Road Tour. Efterfølgende har Khalifa været en tur i studiet og indspille det nu aktuelle nummer ”Stranger Things”.

I tilblivelsen af ”Stranger Things”, som er produceret af ID Labs, har den amerikanske rapper ladet sig inspirere af den populære sci-fi-tv-serie af samme navn, som havde premiere på Netflix i juli måned i år. Wiz Khalifa har eksempelvis valgt af anvende Michael Stein og Kyle Dixons dystre og 80’-er-agtige temamelodi som sample på sit nye nummer. Derudover gør Taylor Gang-medlemmet J.R. Donato Khalifa selskab som nummerets ’featured’-artist, ligesom han figurerer på coverbilledet.

Hør Wiz Khalifas spritnye nummer herunder:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA