Nyhed

Se Miley Cyrus og Jimmy Fallon i ny, underholdende Tonight Show-sketch

Den tidligere Hannah Montana-stjerne besøgte The Tonight Show With Jimmy Fallon, hvor hun dansede, tog meme-billeder og delte en pumpkin spice-latte med Jimmy Fallon.

Miley Cyrus har netop deltaget i Jimmy Fallons comedy-sketch, der bærer titlen ”Ew!”, hvor hun indtog rollen som Becky og automatisk skabte associationer til sin tidligere karakter Hannah Montana.

I klippet spiller Jimmy Fallon teenage-pigen Sara, som denne gang får besøg af sin veninde Becky, der fortæller om sin begivenhedsrige sommer, herunder en teater-sommerlejr og en familietur til Grand Canyon. Sidstnævnte er hun utilfreds med grundet den manglende wifi-forbindelse. Yderligere bliver der tid til at tage meme-billeder med overskrifterne "6th Grade Got Me Like" og "Dat Class Tho."

Som forberedelse til en kommende skolefest begynder de to veninder at danse, men bliver afbrudt af Saras far, som portrætteres af programmets manuskriptforfatter A.D. Miles. Efterfølgende spiller veninderne et spil, hvor Sara fremviser billeder af genstande og personer, som Becky reagerer på ved at udbryde "Ew". Billedet af Adam Levine falder ikke i god smag, men det gør billedet af Joe Pesci til gengæld.


Se videoen øverst i artiklen.

ANNONCE