Nyhed

Cinemateket holder Cave-aften

Filmen høstede store roser i 2014 – nu har du muligheden for at opleve eller genopleve filmen

Den 9. september udkom det seneste album fra Nick Cave & The Bad Seeds "Skeleton Tree" og i forbindelse med denne gik dokumentarfilmen "One More Time With Feeling" i en række biografer verden over. Nu genviser den københavnske biograf Cinemateket en anden Nick Cave-film, nemlig "Nick Cave: 20.000 dage på Jorden" fra 2014. Dette sker, når biografen fredag den 23. september slår dørene op til Friday Late Night-Biffen, hvor filmen bliver fremvist, og der vil være bar og dj’s både før og efter fremvisningen. 

Du kan læse mere om arrangementet på begivenhedens Facebookside her.

Filmen "Nick Cave: 20.000 dage på Jorden" giver et personligt indblik i den karismatiske sangers tilstedeværelse, på hans dag nummer 20.000 på jorden. Filmen bevæger sig i grænserummet mellem dokumentarisme og fiktion og skildrer derved Nick Caves kreative proces og dagligdag. Fra skrivemaskine til scenekant. Der er ekstravisning fredag den 30. september. 


Billetter til fremvisningen og arrangementet kan købes via Cinematekets hjemmeside her.

Den 2. oktober 2014 var GAFFAs anmelder Sara Elisabeth Nedergaard inde og se "Nice Cave: 20.000 dage på Jorden", og hun var svært begejstret. Hun gav fem store stjerner og skrev bland andet: "Men hvorfor skal vi så høre om netop denne musiker? Fordi han har levet ti liv, er et af de mest komplekse, spændende mennesker i showbusiness, og fordi han er fucking punk. Såre simpelt. "20.000 dage på jorden" giver et spændende indblik i Nick Caves verden og sind, og det bliver gjort med æstetiske virkemidler af kaliber. Så om du er Nick Cave-fan eller ej, så gør dig selv en tjeneste og fang denne eksperimenterende, skæve portrætfilm så snart du kan.". 

Du kan læse hele anmeldelsen af filmen her.


 

I klippet herunder kan du se traileren til filmen:


ANNONCE