Nyhed

Shaka Loveless' lillesøster, Saida, er nu klar med musikvideo til førstesinglen "Sommerregn"

I august udgav Saida debut-ep'en "Sommerregn". Nu er sangerinden klar med musikvideoen til titelsangen.

Den nye danske sangerinde Saida, der har valgt at gå i storebror, Shaka Loveless' fodspor rent karrieremæssigt, har netop offentliggjort musikvideoen til titelsangen fra sin debut-ep "Sommerregn". 

Til produktionen af videoen har Saida arbejdet sammen med den digitale kunstner Frida Liv, der også er kendt for sin selfie art på Instagram. Videoen bygger videre på Frida Livs selfie art og leger på den måde med både levende og stillestående billeder, alt sammen i et miks af en syret og fantasifuld ramme. Det er tiltænkt, at videoen skal skabe en fordybelse af Saidas umiddelbare tekstunivers.  

Videoen er den første i et længere forløb, hvor Saida vil udgive et visuelt værk til hver eneste sang fra sin ep, der udkom den 26. august i år.


I klippet nedenfor kan du se videoen og høre titelsangen "Sommerregn".

 


ANNONCE