Nyhed

Video: Sting og Jimmy Fallon crooner sig igennem frække samtaler

Sting medvirker i Jimmy Fallons sketch "First Textual Experience"

Den 64-årige engelske sanger og sangskriver Sting har netop gæstet "The Tonight Show" med Jimmy Fallon, hvor den karismatiske sanger medvirker i en af Fallons sketches, nemlig "First Textual Experience". Sting skulle eftersigende være ret spirituel og sexet i privaten, hvilket gjorde ham til den oplagte deltager.  

I sketchen crooner Sting og Fallon sig igennem en række samtaler omkring morgenmad i sengen, en tabt pung og en fyr ved navn Tom, der vist ikke helt får de svar, han havde ventet.

Du kan se det morsomme klip i videoen herover.


Under Stings besøg i talkshowet blev der også talt om sangerens kommende album "57th and 9th", som er et album, der er inspireret af Stings daglige gåture igennem New York. Under interviewet sagde Sting blandt andet, at han elsker at gå, specielt igennem New York, selvom han sjældent kan gå uforstyrret ret længe ad gangen. Albummet "57th and 9th" udkommer den 11. november og er Stings 12. studiealbum.

Du kan se Sting fortælle om det kommende album i klippet herunder:


ANNONCE