Nyhed

Alex Vargas annoncerer tre eksklusive koncerter i foråret 2017

Den fremadstormende sanger og sangskriver drager i oktober ud på en næsten udsolgt efterårsturné, nu annoncerer han tre eksklusive koncerter i 2017

Den fremadstormende dansk-uruguayanske sanger og sangskriver Alex Vargas har netop annonceret, at han til foråret giver tre ekslusive koncerter, fordelt over tre byer. Vargas giver til april koncerter i Aalborg, Aarhus og Odense, for et siddende publikum i flotte koncertsale. 

I oktober tager Alex Vargas på sin første landsdækkende turné, hvor han besøger hele 17 forskellige byer. Med sig til forårskoncerterne tager Vargas ny musik med til publikum, som han i øjeblikket arbejder på. Den 14. oktober udkommer singlen "Higher Love", som bliver det første udspil siden januar i år, hvor han udgav den anmelderroste ep "Giving Up The Ghost", som af GAFFAs anmelder Rosa Louise Stilgren fik stjerner med ordrene: "Alex Vargas er et spirende frø i den danske muld. Den unge sanger bevæger sig i et lydunivers, der er støbt sammen af tung elektrosoul, dyb seriøsitet og ikke mindst en vokal spændvidde, der strækker sig fra skraldende dybder til en falset med samme skrøbelighed som porcelæn.". Det forventes, at Alex Vargas præsenterer ny musik allerede på den kommende efterårsturné. 

Læs hele anmeldelsen af ep’en "Giving Up The Ghost" her.


Sommeren over har Alex Vargas stadfestet sit talent på en lang række af landets største festivaler. Vargas spillede blandt andet til årets Smukfest og til Spot-, Roskilde- og NorthSide Festival. Specielt koncerten på Roskilde Festival er nævneværdig, da op imod 10.000 festivalgængere måtte gå forgæves, da pladsen foran den lille Gloria-scene med kapacitet til 1000 personer var fyldt til bristepunktet.

Herunder kan du se den fulde tourplan, samt status på billetsalget:

2016:


Mandag den 3.. oktober: Flensborg, Kühlhaus - FÅ BILLETTER

Tirisdag den 4. oktober: Vejle, Bygningen - FÅ BILLETTER

Onsdag den 5. oktober: Odense, Posten - UDSOLGT


Torsdag den 6. oktober: Viborg, Paletten

Fredag den 7. oktober: Sønderborg, Sønderborghus - FÅ BILLETTER

Lørdag den 8. oktober: Roskilde, Gimle - UDSOLGT


Tirsdag den 11. oktober: København, DR Koncertsalen - UDSOLGT

Onsdag den 12. oktober: Aarhus, Train - UDSOLGT

Torsdag den 13. oktober: Aalborg, Skråen - UDSOLGT


Fredag den 14. oktober: Herning, Fermaten - UDSOLGT

Lørdag den 15. oktober: Horsens, Horsens Ny Teater - FÅ BILLETTER

Søndag den 16. oktober: København, DR Koncertsalen - FÅ BILLETTER


Tiirdag den 18. oktober: Greve, Portalen

Onsdag den 19. oktober: Helsingør, Toldkammeret - FÅ BILLETTER 

Torsdag den 20. oktober: Esbjerg, Tobakken


Lørdag den 22. oktober: Næstved, Vershuset - FÅ BILLETTER

Søndag den 23. oktober: Holbæk, Elværket

Tirsdag den 25. oktober: Kolding, Godset - FÅ BILLETTER


 

2017:

Mandag den 3. april: Aarhus, Musikhuset Aarhus, Store Sal


Tirsdag den 4. april: Aalborg, Musikkens Hus, Koncertsalen

Torsdag den 6. april: Odense, Odeon

 


Billetterne kan købes via de enkelte spillesteders hjemmesider.

 

Du kan varme op til koncerterne med denne liveudgave af hittet "Shackled Up" fra P3 DR Output her: 

ANNONCE