Nyhed

Roskilde Festival ligger i toppen på ny liste over bedste festivaler

Skanderborg Festival ligger som nummer 54 på Festival Insights liste – et nyt katalog over den internationale festivalindustri

Roskilde Festival er verdens fjerdebedste festival ifølge Festival Insight, som er et nyt katalog over den internationale festivalindustri, oprettet af det britiske aktieselskab Festival Awards LTD.

Listen inkluderer 250 festivaler, som rangeres efter varighed, billetsalg, publikumskapacitet og sponsorater. Foruden et højt niveau på disse parametre er det især Roskilde Festivals humanitære profil, som imponerer Festival Insight.

Som Festival Insight skriver, så “promoverer Roskilde Festival et humanistisk etos på mange forskellige måder (…) bedst eksemplificeret ved dette års koncert med Damon Albarn & The Orchestra of Syrian Musicians samt live-interviewet med den amerikanske whistleblower Edward Snowden.”


Siden festivalen blev non-profit i 1972 (året efter den første Roskile Festival) har festivalens økonomiske overskud gået til humanitære organisationer.

Roskilde Festival er kun overgået af den japanske festival Fuji Rock på tredjepladsen, engelske Glastonbury på andenpladsen og den amerikanske festival Coachella på førstepladsen. Længere nede på listen finder vi Skanderborg Festival på en 54. plads, mens NorthSide er placeret som nummer 72, efterfulgt af Tinderbox som nummer 75. Skive Festival indtager en 150. plads, mens Nibe Festival får en 183. plads.

Læs rapporten her.


ANNONCE