Nyhed

Emeli Sandé krænger sit hjerte ud i ny musikvideo

Emeli Sandé er klar med musikvideoen til sin seneste single ”Hurts”

Emeli Sandé er tilbage. For små to uger siden udgav hun sin første single siden debutalbummet ”Our Version Of Events” i 2012. Singlen hedder ”Hurts”, og i den netop uploadede musikvideo er der ikke tvivl om, at Sandé er såret.

I musikvideoen går Emeli Sandé rundt i naturskønne omgivelser ved stranden, mens hun krænger sit hjerte ud med linjer som "loving you the way I do, it hurts.” Videoen er filmet i sort/hvid og indeholder smukke klip af flyvende ørne, piskende bølger og en letpåklædt atletisk bygget mand.

”Hurts” er forløberen til Sandés andet studiealbum ”Long Live the Angels”, der udkommer den 11. november i år.


Du kan se musikvideoen øverst i artiklen.

ANNONCE