Nyhed

Her er David Bowies 25 yndlingsvinyler

Klassisk, spoken word og god gammel undergrundsrock. Her er favoritterne, som den afdøde legende håndplukkede i 2003

Interessen for David Bowie er bestemt ikke blevet mindre efter hans død i januar. Det seneste er en liste, som Bowie lavede tilbage i 2003 over sine yndlingsvinyler til magasinet Vanity Fair, men som nu er dukket op på nettet. Listen indholder alt fra klassisk musik til spoken word og undergrundsrock. Som forord til listen skrev David Bowie således tilbage i 2003:

”Der er virkelig ingen rationel måde at lave en liste over mine yndlingsalbums. Jeg har jo kun omkring 2.500 vinyler. Der er muligheder her. Jeg vil se albummene igennem og lave en liste over dem, jeg har købt igen eller jeg er i færd med at købe igen på cd. Jeg har ikke meget tid, og der er bare alt for mange til at sortere dem. Så jeg trækker bare én ud i blinde, og hvis den er for indlysende (Sgt. Pepper, Nirvana), så lægger jeg den tilbage, indtil jeg finder noget mere interessant. Meget af den rock, jeg har, er det samme, som alle andre har, og jeg har så mange blues og r&b-albums, at det ville styrte sammen og blive til trainspotting, hvis jeg tog den vej.

Okay, så ingen regler. Jeg laver dem bare hen ad vejen. Jeg vil sige, at halvdelen af denne liste nedenunder nu er på mine cd-hylder, men mange er umulige at finde. John Lee Hooker-albummet for eksempel. Eller “The Red Flower of Tachai Blossoms Everywhere”. Jeg har gjort den eneste mulige ting og selv brændt dem til cd’er, formindsket coveret til den rigtige størrelse og lavet fornuftige afbildninger af originalerne.


Hvis du overhovedet kan få dine hænder i nogle af disse, garanterer jeg dig aftener fyldt af lytteglæde, og du vil få en ny højpandet kreds af venner, selvom en eller to valg vil føre til, at nogle af dine gamle venner vil synes du er fuldstændig tosset. Så, uden kronologi, genre eller årsag, hermed, uden en bestemt rækkefølge, 25 albums, der kunne ændre dit omdømme.”

Du kan se listen her:

”The Last Poets” — The Last Poets
“Shipbuilding” — Robert Wyatt
“The Fabulous Little Richard” — Little Richard
“Music for 18 Musicians” — Steve Reich
“The Velvet Underground & Nico” — The Velvet Underground
“Tupelo Blues” — John Lee Hooker
“Blues, Rags and Hollers” — Koerner, Ray and Glover
“The Apollo Theatre Presents: In Person! The James Brown Show” — James Brown
“Forces of Victory” — Linton Kwesi Johnson
“The Red Flower of Tachai Blossoms Everywhere: Music Played on National Instruments” — Various Artists
“Banana Moon” — Daevid Allen
“Jacques Brel is Alive and Well and Living in Paris” — Cast Album
“The Electrosoniks: Electronic Music” — Tom Dissevelt
“The 5000 Spirits of the Layers of the Onion” — The Incredible String Band
“Ten Songs by Tucker Zimmerman” — Tucker Zimmerman
“Four Last Songs (Strauss)” — Gundula Janowitz
“The Ascension” — Glenn Branca
“The Madcap Laughs” — Syd Barrett
“Black Angels” — George Crumb
“Funky Kingston” — Toots & The Maytals
“Delusion of the Fury” — Harry Partch
“Oh Yeah” — Charles Mingus
“Le Sacre du Printemps” — Igor Stravinsky
“The Fugs” — The Fugs
“The Glory (????) of the Human Voice” — Florence Foster Jenkins


Du kan høre størstedelen af de 25 albums her:

ANNONCE