Den amerikanske sanger og sangskriver, som i begyndelsen af 1960'erne blev en af de førende kunstnere inden for folk-musik, er lige aktuel i dag, som han var dengang.
I går blev det offentliggjort, at Nobels Litteraturpris i 2016 gik til det musikalske ikon Bob Dylan. Dagen efter kan det ses, at afspilningen af hans sange på Spotify er vokset med 512%.
Stigningen i antallet af afspilninger er beregnet ved at sammenligne det globale antal afspilninger fra i går, hvor nyheden blev offentliggjort (torsdag den 13. oktober), med antallet af afspilninger fra den foregående dag (onsdag den 12. oktober).
Den mest afspillede sang i forbindelse med nyheden var hittet "Like A Rolling Stone", som gik frem med hele 258%.
Herunder kan du se Top 10 over Bob Dylans sange globalt på Spotify:
1. Like a Rolling Stone
2. The Times They Are A-Changin'
3. Hurricane
4. Knockin' On Heaven's Door - Remastered
5. Girl from the North Country
6. Lay, Lady, Lay
7. Mr. Tambourine Man
8. Blowin' In the Wind
9. Tangled up
10. I Want You
Bob Dylans musik findes i dag på mere end 13,9 mio. spillelister, der er lavet af musikfans på Spotify. Aktuelt har han mere end 4 mio. lyttere verden over hver måned, hans sange er blevet afspillet så mange gange, at det svarer til en samlet spilletid på 5040 år, globalt på Spotify.
En samling af Dylans mest populære sange findes også på denne spilleliste:
I går blev spillelisten endda også nævnt af præsident Barack Obama:
Congratulations to one of my favorite poets, Bob Dylan, on a well-deserved Nobel. https://t.co/c9cnANWPCS
— President Obama (@POTUS) 13. oktober 2016