Nyhed

Video: Gameplay til aflyst Metallica-spil er netop offentliggjort

Metallica skulle eftersigende have medvirket i spillet "Damage Inc: Metallica". Spillet blev dog aldrig til noget.

I 2009 fik Metallica deres eget spil i form af "Guitar Hero: Metallica". Hvad få ved er dog, at Metallica allerede var sat til at medvirke i et andet spil tilbage i 2003, nemlig "Damage Inc: Metallica". Spillet blev dog aldrig til noget, men nu har YouTuberen PtoPOnline skaffet sig den første spilbare demo af spillet.

Du kan se traileren til spillet i klippet herunder.

Spillet, der var blevet godkendt af Metallica, blev udviklet af Black Rock Studio og var tiltænkt at udkomme til på Playstation 2, X-Box og PC i 2005, men grundet en lang række udefinerede faktorer blev dette aldrig en realitet. 


Spillet foregår i en åben verden, hvor man i forskellige køretøjer kan køre rundt, som det blandt andet kendes fra Grand Theft Auto. Spillet var da også inspireret af netop Grand Theft Auto 3, Twisted Metal Black og af film som Waterworld, Bladerunner og Mad Max. Ifølge Andrew Borman, manden der har fået adgang til demoversionen, er spillet "et post-apokalyptisk action eventyrsspil. Spillet tager udgangspunkt i en kamp mellem køretøjer. Der er nogle få standard-køretøjer i spillet, der hver især er udrustet med forskellige våben og udstyr.".

Det er fortsat uvist, i hvor stor en del Metallica selv ville indgå i spillet.


 

Til februar indvier Metallica den nye Royal Arena i København, når de den 3., 5., 7. og 9. februar giver koncerter for i alt 60.000 publikummer. Alle 60.000 billetter blev solgt over flere dage, da koncerterne den 5. og 7. blev annonceret senere, men det tog i alt kun én time og tyve minutter, før det blev meldt udsolgt.

ANNONCE