Nyhed

Her er årets mest spillede numre og danske artister på P3

Særligt MØ dominerer de to lister.

Danmarks Radio P3 har netop offentliggjort listen over det sidste års mest spillede spillede numre samt de mest spillede danske artister, og listerne præges i særdeleshed af MØ. 

Listen bliver offentliggjort i forbindelse med, at der på fredag den 21. oktober afholdes P3 Guld, hvor der uddeles priser til årets mest fremtrædende danske kunstnere. Som det ses på listen over de mest spillede numre på P3 nedenfor, så har seks ud af ti sange været med dansk islæt.

De 10 mest spillede numre på P3 fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 var:


1. MØ – "Kamikaze"

2. Kiiara – "Gold"

3. Justin Bieber – "Sorry"


4. Sivas – "Jaja"

5. Saveus – "Levitate Me"

6. AlunaGeorge feat. Popcaan – "I am In Control"


7. Dawin – "Dessert"

8. Lukas Graham – "7 Years"

9. Scarlet Pleasure – "Wanna Know"


10. The Minds of 99 – "Ma Cherie Bon Bon"

 

De 10 mest spillede danske kunstnere på P3 fra den 1. oktober 2015 til den 30. september 2016 var:


1. MØ

2. The Minds of 99

3. Gilli


4. Mads Langer

5. Scarlet Pleasure

6. Liss


7. Phlake

8. Shaka Loveless

9. Medina


10. Vild Smith

Om listernes udforming siger DRs radiochef Gustav Lützhøft: "DR og P3 har en helt central rolle med at give de unge, fremadstormende danske kunstnere spilletid og med at præsentere dem for DR's brugere. De to lister over de mest spillede kunstnere og numre indeholder rigtig mange relativt nye, danske navne – både kunstnere, vi selv har fået øje på og navne, der er kommet frem via talentudviklingsprogrammet "Karrierekanonen", som DR har været med til at arrangere siden 2002," og fortsætter: "P3 spiller ikke bare, hvad der er på hitlisterne lige nu, men ser det derimod som en vigtig opgave at fortælle DR's lyttere og brugere, hvor de spirende talenter er derude. Det er faktisk helt centralt for kanalen, og det, der skiller P3 ud fra mange andre radiokanaler.".

Tidligere i år lancerede P3 ti nye tiltag, som alle skal være med til at fremme og forbedre vilkårene for dansk musik og danske musikere. Blandt tiltagene er det, at der fremadrettet skal kunne findes flere unikke optagelser fra levede dansk musik, der skal være et øget fokus på historierne bag de danske musikere samt en podcast til de musikinteresserede. 


Showet P3 Guld løber af stablen på fredag den 21. oktober i DR Koncerthuset, og blandt de optrædende på aftenen er Liss, Phlake, Alex Vargas, Burhan G. og mange flere.

ANNONCE