Nyhed

Alex Vargas giver koncert i DR Koncerthuset i det nye år

Den danske sanger stormer fremad og giver endnu engang koncert i DR Koncerthuset

Han har lige spillet for to helt fyldte koncertsale i DR Koncerthuset, og til april er Alex Vargas klar til at gøre det igen. Den 5. april 2017 kommer Alex Vargas igen forbi DR Koncerthuset.

Tilbage i 2014 spåede GAFFA Vargas til at blive en af de helt store i 2015, og succesen ser ikke ud til at forsvinde.

2016 har for alvor været den 28-årige sangers år. Alex Vargas udgav tidligere i år sin debut-ep ”Giving Up The Ghost”, hvor især ”Shackled Up” har hittet. GAFFAs anmelder Rosa Louise Stilgren gav ep’en fire stjerner og skrev blandt andet: ”Den unge sanger bevæger sig i et lydunivers, der er støbt sammen af tung elektrosoul, dyb seriøsitet og ikke mindst en vokal spændvidde, der strækker sig fra skraldende dybder til en falset med samme skrøbelighed som porcelæn.” Du kan læse hele anmeldelsen her.


Vargas er desuden nomineret til hele fem DMA-priser og to P3 Guld-priser.

Billetsalget starter torsdag den 20. oktober klokken 10.00.

I fredags udgav Alex Vargas en ny single ”Higher Love”, der er forløberen til det kommende debutalbum. Du kan høre ”Higher Love” på GAFFAs playliste GAFFA Fresh lige her:

ANNONCE