Nyhed

Se The Rolling Stones-dokumentarfilm i de danske biografer

I perioden den 30. november – 7. december vises ”Olé, Olé, Olé!” i en række af landets biografer.

I perioden den 30. november-7. december er det muligt at se The Rolling Stones-filmen ”Olé, Olé, Olé!” i en række af landets biografer.

”Olé, Olé, Olé!”, som er instrueret af Paul Dugdale, er en spritny dokumentarfilm om The Rolling Stones og centrerer sig om bandets turné i Latinamerika og selve turen mod kæmpekoncerten i Cuba, Havana i marts 2016, hvor Mick Jagger, Keith Richards, Ronnie Wood og Charlie Watts optrådte foran over en million publikummer og var et af de første udenlandske rockbands til at spille i landet (et andet var Manic Street Preachers, som spillede der i 2001).

Dokumentarfilmen har en varighed af 105 minutter og følger The Rolling Stones på nært hold fra scenen propfyldt med unikke koncertoptagelser og helt ind bag hotelværelsets lukkede døre på turen gennem i alt ti latinamerikanske lande med optrædener i blandt andet Sao Paulo, Lima, Montevideo og Havana.


De fire veteraner har mange jern i ilden. Udover den snarlige nyudkomne dokumentarfilm er det kommet frem, at bandet 2. december er aktuelle med studiealbummet "Blue & Lonesome", der udkommer via Polydor Records.

Forsalget er startet. Se traileren til ”Olé, Olé, Olé!" herunder:


ANNONCE