Nyhed

Nye Toner på Bremen Teater inviterer til en musikbranche-special

Til den 14. udgave af Nye Toner har Pladeselskaberne No3, Playground og Offbeat valgt de optrædende kunstnere

Den 29. oktober afholdes den 14. udgave af Nye Toner på Bremen Teater. Men hvor det normalt er musikerene selv, der har været kuratorer, er det i denne specialudgave af Nye Toner tre pladeselskaber, der har valgt hver deres artist.

De tre pladeselskaber er Playground, Offbeat og No3, der henholdvis har valgt Late, Micky Skeel og Noréll til at optræde. Arrangementet er som altid gratis, og billetterne gives efter først-til-mølle-princippet.

Late (billedet) er et synth-baseret urban pop-projekt. Bag navnet finder man barndomsvennerne Ludomir Dietl, Caroline Franceska og Max Winding. Ganske særligt for bandet er, at alle tre er børn af medlemmer fra det danske 80'er-band Sneakers. Bandets debut-ep udkommer senere i år.


Popsangeren og produceren Mickey Skeel debuterede i starten af året med sangen ”Kys Ham Nu”. Mickey Skeel har tidligere været medlem af duoen PULS. Senest har Mickey Skeel udgivet singlen ”Dig”. Musikvideoen kan ses herunder:

Noréll har tidligere på året spillet på Spot Festival og været opvarmning for blandt andre Kill J, Julias Moon og Dúné. Se musikvideoen til deres single ”Howl” her:

ANNONCE