GAFFA mødte to af prisvinderne efter P3 Guld-festen, nemlig Karl William, der vandt den store P3 Guld-pris og Chinah, som løb med årets talentpris. Den tredje prismodtager, Volbeat, var i Göteborg på turné
Der var trængsel på scenen efter det store show. Her var eneste forhindring massive mængder af guldglimmer, men ellers var der fri adgang til de lykkelige – og især ydmyge – talenter, der lige havde stået på balkonen og modtaget den begejstrede koncertsals brusende hyldest. Samt ikke mindst de synlige beviser på, et enten var de for alvor i søgelyset nu, og – i Karl Williams tilfælde – at sidste års talentpris nu var blevet til noget større og bedre. At talentet og det hårde slid nu var blevet til en reel påskønnelse for den nu 21-årige rødtops musik og specielle stemme.
Så midt i bygen af tidstypiske spørgsmål fra kollegaer i stil med, hvor fulde de nu skulle være, eller hvad Karl William nu skulle bruge de 100.000 kroner til, forsøgte GAFFA at snakke om musik. Noget musikerne hellere end gerne ville.
GAFFA talte først med trioen Chinah, der består af sangerinden Fine Glindvad, guitaristen Simon Kjær og tangentspiller Simon Andersson:
Fine Glindvad: – Det er en kæmpe, kæmpe ære at vinde P3’s talentpris. Det er helt vildt syret, for det er en pris, som man har set nogle af de artister, man ser op til, vinde de andre år. Det er helt vildt.
Hvad gør man så? Fælder man en tåre, eller ser man på de andre artister og tænker ”Why me?”
Simon Andersson: – Det sidste – for mit vedkommende i hvert fald. Jeg havde vitterligt ikke regnet med det. Da der var nedtælling til det, og jeg hørte navnet, havde jeg simpelthen ikke forventet at høre Chinah. Det føles uvirkeligt på en måde, at lige pludselig stå på den måde med et kæmpe kompliment.
Er der nogle af de bands omkring jer, som har været forbilleder eller inspirationskilder? Og hvordan laver I jeres musik?
Simon Andersson: – Vi laver det meget hjemme hos os selv i soveværelset. Det er meget hjemmebrygget på en måde. Jeg tror, at vi også er inspireret af artister, som gør det lidt hjemmelavet, for ofte har det en eller anden form for kant, man ellers ser i alt for gennemarbejdet musik.
Altså at Less Is More?
Simon Andersson: – Ja, en form for DIY-stemning. Jeg synes, at man kan høre det lidt nogle gange, når det har været lavet hjemme.
Fine Glindvad: – Vi er også sådan et band, som vitterligt er tre forskellige mennesker. Og da vi mødtes, var vi tre vidt forskellige steder henne. Og det smitter af på vores musik. Det er altid en kamp, men det er også noget med en afhængighed af vores forskelligheder. Så denne her pris er virkelig en hyldest til…
Til forskelligheden der bliver til en enhed?
Fine Glindvad: – Ja, præcis. Så det handler om noget, der ikke kan blive lavet, uden at alle er der.
Simon Kjær: – Tre mennesker der i virkeligheden vil noget forskelligt. Og så finder sammen om et sprog, som vi ikke kunne have fundet uden de to andre. Og det er Chinah.
Hvad vil I gøre efterfølgende?
Fine Glindvad: – Vi vil blive ved. Det at der er nogle, der kan lide at lytte til denne her musik, giver en lyst til at lave mere musik.
Simon Kjær: – Jeg har lige lyst til at sige, at vi skal i studiet og øvelokalet og arbejde og ikke tænke på denne her pris, men bare koncentrere sig om at lave den bedste musik, man overhovedet kan. Fokus på, at lige meget hvad der sker, er det musikken, det handler om.
Så prisen her er en affyringsrampe frem for en fest?
Simon Kjær: – Lige præcis. Og hvis man virkelig vil lave noget, skal det ikke bare være en fest. Så skal det altid være noget, man søger frem mod.
Så har jeg ikke mere at sige. Tillykke!
Chinah: Mange, mange tak!
Karl William: Ekstremt stolt
Det var et helt fantastisk felt, du var en del af, og du vinder: Alex Vargas, Liss og så videre. Er det ikke helt vildt?
Karl William: – Det er overdrevet at vinde denne her pris. Det er ekstremt store navne. Da jeg fik at vide, hvem jeg var nomineret sammen med, krøb jeg sammen. Det er nogle meget dygtige musikere, der har været en del af denne her nominering, så på den måde er jeg ekstremt stolt.
Ja, en stærk generation?
Karl William: – Ja, er du sindssyg? Helt vildt.
Hvordan er det at gå fra talent sidste år og så vinde den store pris i år?
Karl William: – Åh, det er vel et godt tegn på en god udvikling på en eller anden måde. Jeg ved ikke, hvad forskellen er. Prisen er lidt større end sidst..- nej, det må man jo ikke sige. Men det er fedt, dejligt. Dejligt at kunne udvikle sig på god vis.
Da du modtog prisen, blev det blandt andet nævnt, at folk kan mærke dig i sig selv. Altså det, man kalder identifikation hos mange mennesker. Betyder det meget for dig?
Karl William: Det betyder sindssygt meget for mig. Jeg så godt det sjove klip, hvor der blev snakket om det. Jeg er meget glad for, at folk har lyst til at sige lige de ting omkring min musik. Det er jeg meget stolt af.
(Journalist fra et andet medie):
Du har sagt, at P3 Guld er den pris, du helst ville vinde i hele verden. Hvordan var det at modtage den?
Karl William: – Det er meget slow motion. Kender I det når man spiller GTA (Grand Theft Auto. Red), hvor der er en knap, hvor man kan få det til at gå i slowmotion? Det var sådan, at det var. Meget specielt og fedt og langsomt. Jeg bevægede mig i gennem det, og så pludselig stod jeg der med prisen i hånden.
(Samme journalist): Havde du forberedt din takketale?
Karl William: – Ikke ordentligt. Jeg havde tænkt lidt over, hvad man kunne sige, hvis det nu var. Hvilke emner, man skulle bringe op. Sidste år havde jeg overhovedet ikke noget at sige, så på den måde havde jeg forberedt et par stikord.
(Samme journalist):
Og hvad skal der så ske nu?
Karl William: – Med de 100.000 kroner? Det er mange penge. Jeg ved det ikke. De skal bruges til noget, der er fedt.
Du har været rundt på scenerne hele sommeren, og jeg har set dig på adskillige festivaler. Du har mødt publikum, og nu står du her. Det er ligesom slutningen på året og du får denne her pris. Har det været et vildt år?
Karl William: – Det har været et rigtigt dejligt år. Et rart år, et behageligt år, der er ikke noget, der har gået for stærkt og der er ikke noget, der har gået for langsomt. Præcis det tempo, jeg havde lyst til, at det her år skulle gå i. Så fuldstændig som jeg havde lyst til. Det er fantastisk.
Tillykke med det!
