Nyhed

Justin Timberlake kan risikere fængselsstraf efter at have stemt til præsidentvalget

Det er ulovligt at tage billeder inde fra stemmeboksen. Det erfarer Justin Timberlake bittert.

Et tilsyneladende uskyldigt billede på Instagram kan betyde en tur i brummen for popsanger Justin Timberlake. Billedet viser Timberlake, der stemmer til det kommende præsidentvalg.

Under billedet skrev popstjernen: ”Ingen undskyldning, mine gode mennesker! Der kunne også være en tidlig afstemning i din by. Hvis ikke, så 8. november! Vælg at have en stemme! Hvis du ikke har, så kan vi ikke HØRE DIG! Kom ud og STEM!”

Billedet kan dog give Timberlake problemer, da det er i strid med Tennessees lov at tage billeder eller optage samtaler, mens man stemmer. Alle, der gør det, kan risikere 30 dage i fængsel og en bøde.


Ifølge TMZ tages sangerens lovovertrædelse meget alvorligt, og sagen er under behandling. Loven blev vedtaget sidste år, og hvis staten vælger at straffe Timberlake, kan han risikere at være den første person, der bliver dømt.

Timberlake har sidenhen fjernet billedet fra sin Instagram-profil. Justin Timberlake har måske lært, at man ikke kan poserere hvor som helst – i hvert fald ikke inde i en stemmeboks.

I tråd med det kan du høre hans sang ”Pose” fra albummet ”FutureSex/LoveSound”:


ANNONCE