Nyhed

Bob Dylan kommenterer omsider sin Nobelpris

Legenden vil gerne komme og modtage den – hvis han kan

Så har Bob Dylan omsider udtalt sig om at få tildelt Nobelprisen i litteratur, hvilket blev offentliggjort den 13. oktober, men som Dylan har været tavs om – indtil nu, hvor han har givet et af sine sjældne interviews til Daily Telegraph i anledning af en kommende udstilling af hans malerier i London.

"Jeg vil absolut komme (og modtage prisen, red.). Hvis det overhovedet er muligt, siger han til avisen og tilføjer, at han er beæret over at modtage Nobelprisen.

"Det er vanskeligt at forstå. Fantastisk. Utroligt. Hvem drømmer om sådan noget," siger han.

Han tilføjer kryptisk, at han ikke har været svær at få fat i for Nobelkomitéen. "Jeg er lige her," siger han.

Prisen på 10 millioner svenske kroner – cirka 7,5 millioner danske kroner – bliver uddelt af den svenske Kong Carl VI Gustaf ved en ceremoni den 10. december i Stockholm.


 

ANNONCE