Nyhed

Kellermensch er tilbage – hør singleforløber fra kommende album

Det esbjergensiske rockband har netop udgivet singlen "Bad Sign". Førstesinglen fra et kommende album.

I går opdaterede det danske band Kellermensch deres Facebookprofil for første gang siden 26. maj 2015, med et billede, der viste dags dato - 18.11.16. 

I dag har bandet udgivet singlen "Bad Sign", der i bedste Kellermensch-stil kredser om den klassiske, men dog tunge rock, samt den så karakteristiske vokal. Singlen er en forløber for det kommende andet album "Goliath", der endnu ikke er sat udgivelsesdato på. Det er gruppens første nye musik siden ep'en "Narcissus" fra 2010.

Du kan høre singlen "Bad Sign" herunder, via Spotify.


Kellermensch har tidligere opnået stor succes, hvilket blandt andet første til, at bandet i 2012 åbnede Roskilde Festivals Orange Scene.

ANNONCE