Nyhed

Ugens Topsify Track: Ida Corr byder julen velkommen med sangen "Christmas Time"

Den danske sangerinde har skrevet julesangen "Christmas Time", som er denne uges Topsify Track

Den danske sangerinde Ida Corr har netop udgivet julesangen "Christmas Time", og netop denne er denne uges Topsify-track. 

Ida Corr har skrevet sangen med tre ting for øje, nemlig tre af julehøjtidens mest centrale elementer: kærligheden, tilgivelsen og nærværet. "Christmas Time" byder julen velkommen med klare associationer til 1984-klassikeren "Do They Know It’s Christmas", med Ida Corrs karakteristiske stemme, der opfordrer os alle til at dele lidt mere ud og sprede mere kærlighed. Sangen åbner for alvor døren til julemåneden, der venter lige om hjørnet. 

Du kan høre "Christmas Time" i klippet herunder. 


Der har i knapt to år været koncertstilhed fra sangerinden, der i stedet har brugt tiden på at skrive ny musik. Hun kan dog opleves i DR Koncerthusets Studie 2 den 24. februar, hvor hun giver en længeventet koncert. Det har ligeledes været muligt at nyde Ida Corrs stemme, da hun efteråret igennem deltog i TV2-programmet "Toppen af poppen". I løbet af december vil Ida Corr deltage i flere tv-programmer, blandt andre DRs "Det store nordiske juleshow" og TV2s "Alletiders Juleshow".

På ugens Topsify-liste finder vi også ny musik fra blandt andre Alma, Bruno Mars, Justice, The Weeknd og mange flere. Du kan se, og høre, hele listen herunder.

ANNONCE