Nyhed

Metallica offentliggør endnu en "behind the scenes"-video

Metallica har netop offentliggjort videoen fra studiet, hvor de er i færd med at arbejde og indspille "Here Comes Revenge".

Metallica har offentlggjort en ny behind the scenes-video. Her tager bandet os med i kulisserne under arbejdet og indspilningen af RL72 – sangen, der endte med at hedde "Here Comes Revenge". Videoen er skudt i Metallicas hovedkvarter i San Rafeal i Califonien.

Du kan se den over ni minutter lange video i klippet herover. 

Metallica udgav den 18. november deres første album i otte år, nemlig "Hardwired … To Self Destruct". Albummet blev af GAFFAs anmelder Keld Rud tildelt fire stjerner med ordene: "Dette 10. album repræsenterer en symbiose af Metallicas aggressivitet og tendens til lange komplekse numre på den ene side og deres melodiske overblik og tæft for simpel sangskrivning og groove på den anden." Du kan læse hele anmeldelsen her.


Forsanger James Hetfield udtalte i sidste uge, i et interview til britiske NME, at han ønsker at lave ny musik igen hurtigst muligt, men at bandet har planlagt sin turné to år frem. 

I starten af februar gæster Metallica Danmark, når de på fire aftener åbner det nye Royal Arena i København. Alle fire koncerter blev meldt udsolgt på rekordtid, og bandet optræder dermed for 60.000 publikummer på dansk grund.


ANNONCE