Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

Den står på masser af elektronisk musik rundt om i landets natteliv. Der er både for dem i julestemning, og for dem der ikke kan komme langt nok væk fra det

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

 

Hvem skød Rudolf?


Har du længe gået og undret dig over, hvad der egentlig blev af Rudolf med den røde tud? Gik han på pension, blev han skudt eller flyttede han til Ibiza for at åbne en natklub? På fredag får du svaret på Vega Klub, hvor DJ Whut sender lækre elektroniske rytmer ud i de gamle lokaler på Ideal Bar. Det gøres sammen med resten af Mix Syndicate, og har du brugt det meste af aftenen på sild og snaps, er Ideal Bar stedet, hvor det danses væk.

Hvad: Who Shot Rudolph?

Hvor: Ideal Bar, Enghavevej 40, Kbh. V


Hvornår: 2. december fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event


 

TooManyLeftHands overtager Klub Bisou

Fredag overtaget den efterhånden velkendte dj-duo en af Danmarks mest dekadente natklubber, Klub Bisou. Sagen er nemlig den, at TooManyLeftHands er klar med den nye single ”Cold Heart”, og hvilket bedre sted at fejre, end der hvor det bankende hjerte sender vibrationer gennem dansegulvet.


Hvad: TooManyLeftHands Release Party

Hvor: Klub Bisou, Lille Kongensgade 16, Kbh. K

Hvornår: 2. december fra kl. 23.00


Hvordan: Facebook-event

 


Kupé fylder 13 år!

I Aarhus fylder en af byens natklubber denne weekend år. Det sker på Kupé, der nu har været med i legen i 13 år, og selvfølgelig skal det markeres med en fest, der er lidt udover det sædvanlige. I stedet for boller og kakao, tilbyder natklubben fri entré til alle hele weekenden, og mon ikke den også står på lidt lækkert at danse til.

Hvad: 13 Years // Birthday Weekend


Hvor: Kupé, Toldbodgade 6, Aarhus C

Hvornår: 2. – 4. december

Hvordan: Facebook-event


 

Hiphop-battle på Rust

På lørdag går det ned på Nørrebro, når Flavour præsenterer en rap-battle af dimensioner. Rust får besøg af to af hiphoppens sværvægtere, når Large Professor og Diamond D gæster natklubben. Forvent erfarne hænder bag pulten i en ægte clash of the titans, når der vendes 7”’er-singler og masser af tung bas.


Hvad: Flavour – Diamond D & Large Professor

Hvor: Rust Natklub, Guldbergsgade 8, Kbh. N

Hvornår: 3. december fra kl. 23.00


Hvordan: Facebook-event

 


På Natbar spilles der ikke Last Christmas

Har du allerede fået nok af julemusik, er det måske på Natbar i foyeren på Bremen Teater, hvor du denne weekend bør stikke hen. I hvert fald bliver der ikke spillet Wham-klassikeren ”Last Christmas”, men i stedet står den på lækker og dansabel elektronisk musik leveret af Kenni Korvette og Gísli Galdur.

Hvad: Kenni Korvette + Gísli Galdur


Hvor: Natbar, Nyropsgade 39-41, Kbh. V

Hvornår: 3. december fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event

 


Thomas Madvig skruer op for kemien


Slagteriet i Odense vender Chemistry Sessions atter tilbage, denne gang med dj og natklubejer Thomas Madvig på programmet. Forvent masser af house og lækker stemning, hvis du befinder dig i den fynske hovedstad.

Hvad: Chemistry Sessions – Thomas Madvig

Hvor: Slagteriet, Rugårdsvej 5, Odense C


Hvornår: 3. december fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event


 

Holder du den vildeste fest? Send info til [email protected]

ANNONCE