Nyhed

GAFFA Fresh – hør ugens bedste sange og albums, blandt andet nyt fra Simon Kvamm og Ryan Adams

GAFFA Fresh er endnu engang klar med inspiration i form af playlister

GAFFA er tilbage med GAFFA Fresh, en playliste med ugens bedste sange. Denne uge har vi hørt ny musik fra Simon Kvamm, Ryan Adams, The Jesus and Mary Chain, Thanks, Dan Østerby og mange flere.

Simon Kvamm fra Nephew og De Eneste To er klar med sin anden solosingle, efterfølgeren til "Revner", der meget passende hedder "Solo" og er forløber for hans solo-debutalbum, "Vandmand", som udkommer 27. januar.

Simon Kvamm udtaler: ”Vi får at vide, at vi skal skille os ud og være individer. Men sådan var det ikke for 50 år siden. Der gjaldt det om at være almindelig og en ligesom de andre. Jeg kæmper selv med at finde den rette balance – for jeg tror, at vi er unikke, men kun er det i kraft af alle andre. Ja, det er paradoksalt at gå solo og lave en sang, der hedder "Solo", som handler om at ville være en del af noget større.”


Ryan Adams er efter succesen med Taylor Swift-coveralbummet "1989" tilbage med "Do You Still Love Me?", første single fra hans kommende album "Prisoner", der er på gaden 17. februar.

Det skotske støjrockere The Jesus & Mary Chain gør comeback med "Amputations", en singleforløber for deres første studiealbum i hele 19 år, "Damage and Joy", som udkommer 24. marts.

Hør sangene og mange flere i Spotify-playlisten her – og husk at følge os på Spotify, så får du automatisk besked, når vi opdaterer listen:

Hør også listen med ugens bedste nye album, blandt andet R. Kellys juleplade "12 Nights of Christmas":



Hør også Apple Music-playlisterne med ugens bedste nordiske og internationale sange og album, valgt i fællesskab af redaktørerne af GAFFA Danmark, Norge og Sverige.

Ugens bedste nordiske sange:


Ugens bedste internationale sange:

Ugens bedste nordiske album med norsk black metal fra Sabiir og svensk indiepop fra Cat Princess:


 Ugens bedste internationale album:


ANNONCE