Nyhed

Julekalender låge 12: Hør årets bedste sang ifølge Rasmus Walter

En række markante danske kunstnere har valgt deres favoritter til en GAFFA-playliste

GAFFA har bedt en række markante og aktuelle danske kunstnere om at vælge deres yndlingssang fra 2016. Sangene får du her som en julekalender-playliste med en ny sang hver dag og en lille kommentar fra kunstneren eller bandet om, hvorfor netop den sang er vedkommendes favorit. Vi fortsætter med Rasmus Walter, der er aktuel med sit fjerde soloalbum "Himmelflugt" og tager på stor turne til februar.

12. Francis and the lights: Friends (feat. Bon Iver)

Rasmus Walter fortæller: – Den her sang opdagede jeg ved, at nogle postede videoen med skriften "Vil du se Bon Iver danse?" Ja tak... og det gør han, og det er ret fantastisk og en smule kært. Tjek den ud. Ud over en fantastisk video er det her også et fantastisk nummer og uden tvivl det bedste fra 2016. Jeg elsker produktionen og deres stemmer sammen. Noget af det får mig til at tænke på noget gammelt Peter Gabriel, og ligesom med hans ting er det samtidig også ganske originalt.
 
Se musikvideoen og hør sangen og hele julekalenderplaylisten nedenfor.

Læs om de tidligere bidrag i julekalenderen her.


 
 
ANNONCE