Nyhed

MØ og Snakehips udgiver ny single – se videoen

Den danske sangerinde udgiver sammen med den engelske producerduo en ny sang med titlen "Don’t Leave"

Den danske verdensstjerne MØ har denne gang fundet sammen med den engelske producerduo Snakehips på sangen "Don’t Leave", der rammer gaden i dag.

I "Don’t Leave" suppleres MØs karakteristiske vokal af Snakehips’ r&b- og elektronisk baserede lyd.

Snakehips er bedst kendt for singlerne "All My Friends", som de lavede sammen med Chance the Rapper og Tinashe, samt ”Cruel” med Zayn.


MØ er den mest streamede kvindelige kunstner på Spotify i 2016 i Danmark, og "Lean On" er den næstmest spillede sang globalt på Spotify.

Hendes samarbejder med Major Lazer, Charli XCX og Justin Bieber har allerede resulteret i verdenskendte hits, og den nye single "Don’t Leave" er et nyt bud på et hit fra MØ.

Til udgivelsen er der lavet en lyrics-video, som du kan se herunder.

ANNONCE