Nyhed

Guide: Her er weekendens bedste fester

Henover landet fyres der op for noget tråd, der tændes op i discokuglen, og i København vinker Drone en sidste gang farvel

GAFFA sætter fokus på den elektroniske musik og det sprudlende festmiljø med en fast ugentlig guide til, hvor man finder de bedste fester, de mest interessante dj's og de livligste dansegulve. Følg med her!

 

Berlin kalder!
Aarhus forvandles for en kort aften til Berlins elektroniske undergrund, når Double Rainbow præsenterer det bedste fra undergrundsscenen. De elektroniske rytmer til dansegulvet vil blive leveret af Blasmanjazz og Odd Shapes, der vil sørge for, at festen ikke stopper, før solen står op.


Hvad: Berlin Calling

Hvor: Double Rainbow, Skovgaardsgade 3, Aarhus C

Hvornår: 27. januar fra kl. 23.00


Hvordan: Facebook-event

 


Smadder hele natten

I anledning af, at en række danske metalbands er blevet valgt til at varme op for Metallica i næste måned, vil den nyåbnede rock- og metalbar Inferno hylde den danske metalscene med en hel aften med tråd fra fædrelandet. Forvent Defecto, I’LL BE DAMNED, Hatesphere og Aphyxion, når der serveres sjusser og kolde stifter på Frederiksberg.

Hvad: Smadder – All Danish Metal Tribute


Hvor: Inferno, H.C. Ørstedsvej 63, Frederiksberg C

Hvornår: 27. januar fra kl. 19.00

Hvordan: Facebook-event

 


Sigurdsgade runder sit første år


Natklubben på Sigurdsgade i København runder denne weekend sit første år som officiel natklub. Festen starter fredag og slutter ikke før søndag morgen, og dj-pulten vil blandt andet blive besøgt af DJ Er Du Dum Eller Hvad og Autzen, og dagen efter afholdes der sågar release-fest for Nota Bene.

Hvad: Fødselsdagsfest på Sigurdsgade

Hvor: Sigurdsgade 39, Kbh. N


Hvornår: 27.–28. Januar

Hvordan: Facebook-event for første aften & Facebook-event for anden aften


 

Drone vinker farvel

På Nørrebro er en æra slut. Først var det Louises, der måtte dreje nøglen om, og nu er tiden nået Drone. Den psykedeliske natklub går hele vejen, når der lørdag skal grædes og danses, hvor Shiny Darkly, The Love Coffin og Collider vil optræde live.


Hvad: Drone Farvelfest

Hvor: Drone, Nørrebrogade 184, Kbh. N

Hvornår: 28. januar fra kl. 20.00


Hvordan: Facebook-event

 


Kærlighedstømmermænd på Vega

Vega fokuseres der lørdag på New Yorks undergrundsdisco, funk og house, når discokollektivet Love Hangover overtager lokalerne, og giver København det rum, discoen fortjener. Kollektivet består af nogle af Københavns mest dedikerede dj’s og musikentusiaster, så har du brug for at danse, er det stedet, hvor det skal gøres.

Hvad: The Love Hangover


Hvor: Vega Klub, Enghavevej 40, Kbh. V

Hvornår: 28. Januar fra kl. 23.00

Hvordan: Facebook-event


 

Holder du den vildeste fest? Send info til [email protected]

ANNONCE