Nyhed

Depeche Mode offentliggør dato for ny single og album

Singlen "Where's the Revoluton" og albummet "Spirit" er lige om hjørnet

Depeche Mode har netop offentliggjort udgivelsesdatoen for deres næste single og album. Singlen "Where's the Revolution" udkommer fredag den 3. februar, og albummet "Spirit", som singlen er første forløber for, følger 17. marts.

Elektropop/rock-veteranerne annoncerede i oktober en verdensturné og deres 14. studiealbum, ”Spirit”, ved et pressemøde i Milano, som GAFFA havde fornøjelsen af at overvære. Efterfølgende fik vi et stort interview med sanger Dave Gahan. Læs interview: David Bowie var blodåren, der bandt os sammen

"Spirit" er produceret af en ny mand i Depeche Mode-sammenhæng, James Ford (stiftende medlem af Simian Mobile Disco og producer for blandt andre Arctic Monkeys og The Last Shadow Puppets, red.) og indspillet i Santa Barbara, Californien og New York.


Depeche Mode følger albummet op med en turné, der blandt andet bringer dem til Parken 31. maj. Der er stadig ledige billetter til koncerten.

ANNONCE