​På Danske Læber 2017 er klar med det endelige program

​På Danske Læber 2017 er klar med det endelige program

Nu er det endelige line-up af solister på plads til På Danske Læber – Leonard Cohens sange fortolket på dansk, hvor musikeren, manden og ikonet Leonard Cohen hyldes af en lang række danske musikere i Store Vega og Aarhus Musikhus til marts.


Steffen Brandt/Tina Dickow, Jens Unmack, Povl Dissing, Oh Land, Niels Skousen, Lise Westzynthius/Marie Laurette Friis, Bisse, Ulla Henningsen, John Guldberg, Nikolaj Nørlund, Claus Hempler, Peter H. Olesen, Katinka, Christian Hjelm, Blaue Blume, Nikolaj Nørlund og Carl Emil Petersen fortolker Cohens bagkatalog ved På Danske Læber 2017. 

“Jeg synes, det er et helt sindssygt line-up, det her”, udtaler Nikolaj Nørlund, som er primus motor bag koncerterne. “Vi ville gerne rigtig vidt rundt på den danske scene for på den måde at hylde Cohen, som selv appellerer meget bredt, selvom alle føler, han synger for netop dem – unge som ældre, mænd som kvinder.” 

Solisterne bliver backet af et større orkester bestående af Tomas Ortved (trommer), Lennart Ginman (bas), Rune Kjeldsen (guitar), Adi Zukanovic (piano), Fredrik Lundin (saxofon og tværfløjte), Eva-Louise Rønnevig (kor), Sara Indrio (percussion) og Nikolaj Nørlund (div.).

Koncerterne finder sted i Store Vega i København den 12. og 13. marts samt Aarhus Musikhus den 14. marts. Alle tre koncerter er udsolgt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA