Nyhed

Fotoreportage: Jamie Kamara, Anya og Artigeardit indtog Vega

GAFFA – alt om musik

Fredag aften den 3. februar kunne man opleve tre markante navne i Lille Vega til årets første Red Bull Sound Select-show i 2017.

Lille Vega oplevede tre meget forskellige musikalske udtryk, i form af Artigeardits gade-rap, Jamie Kamaras rap/r&b med liveband og til sidst soul fra sangerinden Anya, der tilbage i 2015 modtog Politikens iByen-pris i kategorien "Årets Upcoming" og samme år udgav debut-ep'en "The Credit". I 2016 udsendte hun fire nye singler, senest "Overrun" i november.

Den unge sanger og rapper Jamie Kamara kommer fra samme område af Nørrebro som Kesi og Noah Carter, men han har en mere organisk, r&b- og soul-lignende tilgang til hiphoppen end mange andre rappere.


”Da jeg var yngre, hørte jeg meget hård hiphop, men mine forældre spillede også altid soul og r&b derhjemme,” fortæller Jamie Kamara. ”Derfor blev jeg allerede som helt ung præsenteret for en række forskellige genrer. Det har – tror jeg – gjort mig mere åben for virkelig at lytte til musik.”

Se en fotoreportage fra koncerten ved at klikke "Galleri" ovenfor.

 


 

 

ANNONCE