Diana Krall kommer til Danmark

Diana Krall kommer til Danmark

Den Grammy-vindende Diana Krall er den eneste jazzsangerinde, der har debuteret otte gange som nummer 1 på Billboards Jazzalbum-liste. Nu udsender hun snart nyt album og giver i efteråret to koncerter i Danmark for første gang siden 2012.

Diana Krall har solgt mere end 15 millioner plader på verdensplan, og hendes fusion af traditionel pop og jazz går ud over grænsen for begge genrer.

Hendes seneste album udkom i 2015 og var en samling af fortolkninger af en række pop-klassikere, og den udgivelse følger den canadiske sangerinde i maj op på med et nyt værk. Denne gang bevæger Krall sig tilbage i jazzen for at fortolke standarder.

Pladen er indspillet i samarbejde med den Grammy-vindende producer Tommy LiPuma og udkommer på det toneangivende selskab Verve Records. Kort efter tager Diana Krall hul på en verdensomspændende turné, som også bringer hende forbi Danmark.

Det bliver første gang i fem år, at Diana Krall giver danske koncerter – og denne gang lægger Operaen rum til den københavnske koncert, mens Vejle Musikteater danner rammen om hendes jyske optræden.

 

Facts:

10. september i Vejle Musikteater

30. september i Operaen i København

Billetsalget starter fredag den 10. februar kl. 10

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA