Nyhed

Se Lukas Graham optræde i kendt amerikansk talkshow

Det danske band optrådte tirsdag aften ved ”Jimmy Kimmel Live” – og du kan se deres optræden her 

Selvom det danske band Lukas Graham måtte gå tomhændede hjem fra Grammy Awards, hvor de også optrådte i søndags, optrådte gruppen tirsdag aften gladeligt i ”Jimmy Kimmel Live”. Du kan se deres optræden i det amerikanske talkshow i videoen ovenfor. 

Til søndagens optræden ved det store awardshow var sanger Lukas Forchhammer iklædt et pænt bordeaux jakkesæt, men allerede tirsdag var han tilbage i sin vante hvide T-shirt, og han lignede bestemt ikke én, der havde lidt nederlag.

Ved Grammy Awards var Lukas Graham med sangen ”7 Years” nomineret i kategorierne "Record of the Year og ”Song of the Year”, der er nogle af de mest prestigefyldte kategorier, samt i kategorien ”Best Pop Duo/Group Performance”, men de måtte desværre nøjes med at gå hjem uden at kunne skrive nogen Grammyer på CV’et.


Vinderne blev i stedet Adele med ”Hello” i kategorierne ”Record of the Year” og ”Song of the Year” samt Twenty One Pilots med sangen ”Stressed Out” i kategorien ”Best Pop Duo/Group Performance”.

 

ANNONCE